|
Møller
Anders Mortensen Kob
Af Jørn Christiansen
Anders Mortensen Kob var min tipoldefar, han blev født
den 23. november 1833 i Bjerreby sogn på Tåsinge. Hans forældre var Morten
Rasmussen Kop og Maren Nielsdatter, som var Mortens tredje kone.
Morten fik seksten børn med de tre koner, men flere af børnene
døde som spæde. Den første kone Margrethe Nielsdatter døde fire dage efter fødslen
af deres fjerde barn, og barnet døde dagen efter hende. Det var helt normalt på
den tid at man giftede sig hurtigt efter at man var blevet enke eller enkemand,
for enken var det den eneste mulighed for forsørgelse og for enkemanden var det
den eneste mulighed for pasning af børnene og hjemmet. Morten giftede sig ti måneder
efter med Ane Nielsdatter, muligvis Margrethes lillesøster, og med hende fik
han også fire børn. Ane døde elleve dage efter fødslen af det fjerde barn.
Et halvt år efter Anes død gifter Morten sig med Maren Nielsdatter, som fødte
ham otte børn, selvom hun hed Nielsdatter var hun ikke søster til de første
koner.
Navnet Kop eller Kob var et meget brugt tilnavn på
Tåsinge, første gang jeg har set det brugt i familien er Anders Mortensens
tiptipoldefar Claus Søfrensen Kop. Navnet ser ikke ud til, at have været brugt
af alle de mellemliggende slægtsled, det gik ofte videre til den næste fæster
eller til en enkes næste mand.
Da Anders er 10 år gammel, dør hans far, og hans mor
gifter sig et halvt år efter med Rasmus Christiansen med hvem hun får tre børn,
den første dreng hun føder, bliver døbt Morten Kop Rasmussen.
Efter
konfirmationen kommer Anders ud at tjene. Ved folketællingen i 1850 er han
tjenestekarl hos sognefogeden, men allerede inden folketællingen i 1855 er han
i møllerfaget, på Staus Mølle lige nord for Skovballe på Tåsinge. Trap
Danmark skriver om Stavs mølle: "Stavs Høj nord for Skovballe, hvorpå en
Mølle er bygget, har indesluttet et større, stensat Gravkammer". Møllen
eksisterer ikke mere, men navnet findes i Stavs Møllegård.
Den 1. maj 1858 rejser han til Falster, hvor han har fået
arbejde som møllersvend på Lundby Mølle, som er helt nybygget, den blev
bygget af Møller Knud Christian Høier i 1856. Møllerfamilien her er også fra
Bjerreby, så han rejser ikke ud i det ukendte. Lundby Mølle står i dag uden
vinger, men er ellers i tilsyneladende god stand.

Lundby mølle
fotograferet i 2005
Anders bliver i Lundby indtil den 23. juni 1864 hvor han køber
Hjortshøj Mølle i Bannerup for 1200 RDL; pengene låner han af
sin stedfar Rasmus Christiansens bror Christen Christiansen i Bjerreby og
udsteder et pantebrev i møllen på 1500 RDL, så var der også lidt
startkapital. Året efter den 21. januar 1865 stifter han familie, han gifter
sig med Johanne Cathrine Rasmusdatter fra Vålse. De får deres første barn
allerede efter 8 måneder, Hans Jørgen, der bliver født den 22 september 1865.
Jeg husker Hans Jørgen som onkel Sjønefatter en lille gammel rar mand, der af
og til kom trissende fra hjemmet på Kohavevej 11 i Nykøbing ud til os i
Kraghave, en tur på et par kilometer. Sjønefatter blev også kaldt Pjutten,
han døde den 12 januar 1954 på min 10 års fødselsdag. Den 21 august 1867
blev min oldemor Karen Marie født og med få års mellemrum kom der yderligere
to børn, begge drenge. Ingen af børnene fik navnet Kop eller Kob, men kun
Mortensen.

Toftegaard, som den så
ud i 2005.
Det ser umiddelbart ud til at det går godt for møllerfamilien
for den 23. december 1880 overtager de nabogården for 8600 kr., det er den gård
der fra 1918 bliver kaldt Toftegaard. De fleste af pengene bliver lånt, 6000
Kr. til 5% af sagfører Sehested i København og 2000 Kr. til 6% af overretssagfører
Jensen i Nykøbing. Den samme Jensen punger ud med yderligere 1200 Kr. til 6%
den 28 juli 1881.
Den 7. juni 1883 er det slut, Anders er fallit og må gå
fra både møllen og gården.

I 1922 var det også
slut med møllen, den blev revet ned.
Familien flytter til Jappesgade i Nykøbing, og i folketællingen
1890 er han betegnet som kornhandler.
De får ”småfolk” i huset igen for datteren Karen Marie
kommer hjem fra et mejeriskoleophold i Olstrup ved Holbæk med mave på, og hun
føder et uægte barn, min farmor Laura Johanne Christine den 17. december 1889.
Den udlagte barnefader vil ikke betale nok til barnets underhold, så Karen
Marie slæber ham i retten, udskrift af retsprotokollerne kan ses her.
Den 9. februar 1896 er der stort bryllup i familien, Karen
Marie bliver gift med Sophus Danielsen, og Hans Jørgen bliver gift med Emma
Christina Johansdotter fra Sverige, hele familiens ”Tante Emma”. Anders er
forlover for dem begge.

Hans Jørgen og Emmas
guldbryllup.
Karen Marie står i baggrunden, hendes mand døde i 1920.
Den lille Laura Johanne Christine vokser op hos bedsteforældrene,
som i 1897 flytter til Grænge på Lolland. Ved folketællingen i 1901 står
der, at de bor i matr. Nr. 17e og at Anders er handelsmand og ejer af huset.
Bedstemor Johanne Cathrine dør den 1. april 1902, 69 år gammel, og man kan vel
gå ud fra, at den nu 12 årige Laura Johanne Christine må passe huset.
Laura Johanne kan ikke løbe fra at hun er født som et ”uægte”
barn, ved konfirmationen i 1904 noterer præsten at hun er et uægte barn i
pleje hos handelsmand Anders Mortensen. Der står intet om at det er hendes
morfar hun bor hos. Efter konfirmationen flytter hun til Gedser, hvor hendes mor
bor med sin nye familie Sophus Danielsen og Laura Johanne Christines halvsøster
Emilie Petra, der nu er otte år. Hun flytter nu nok ikke ind hos moderen, for
ved folketællingen i 1906 bor og arbejder hun hos købmand Christian Olsen i
Gedser.

Laura Johanne og Emilie Petra
Anders er nu alene, og på et tidspunkt flytter han fra
huset i Grænge til Fattiggården i Thoreby, hvor han dør den 14 juli 1911, 78
år gammel.
Sidst redigeret den 4. marts 2011
|