Navnet Marielyst

Hvem var den Marie, som lagde navn den berømte badeby Marielyst?

Hun hed Marie Larsen, og blev født den 29. juli 1841 i Sallerup på Sydsjælland. Hendes forældre var gårdmand Lars Olsen og hans hustru Christiane Jørgensdatter. Den 30. marts 1856 blev hun konfirmeret, og præsten skriver at hendes kristendoms kundskab er meget god og hendes opførsel er sædelig. Marie blev gift med Hans Christian Thygesen fra Vordingborg den 16. maj 1866, og han har sandsynligvis overtaget gården efter svigerforældrene, for da han døde et par år efter den 31. december 1868 betegnes han som gårdmand. Marie og Hans Christian fik to sønner, og da Marie blev enke var børnene kun et halvt og halvandet år gamle.
Den 18. oktober 1869 gifter Marie sig med Hans Jørgensen, kaldet Jensen fordi hans far hed Jørgen Jensen, og ved folketællingen i 1870 driver de gården, og hendes forældre bor der på aftægt. De får to sønner medens de bor i Sallerup, den sidste blev født i maj 1872. Derefter flytter de til Bøtø, hvor de køber en gård, der var blevet ødelagt af stormfloden. I bogen, Det Falsterske Dige, er der en øjenvidne beretning fra en beboer på den gård, som i dag er pensionisthøjskole, og da er det gårdmand Johan Lange og hans familie der bor på gåden. Hans Jørgensen genopbygger gården og kalder den Marielyst efter sin kone Marie. De får to børn mere medens de bor på gården, men af en eller anden grund går de konkurs med gården, og den 9. maj 1899 blev skifteretten sat ved Herredsfogeden i Nykøbing Herred, og Hans Jørgensen, kaldet Jensen, blev erklæret konkurs. Hans og Marie var fraflyttet gården på det tidspunkt og boede i Marrebæk.

Kopi fra Skifteprotokollen.

Marie døde den 24. september 1905 og Hans døde den 21. september 1910. Deres sønnesøn Verner Jørgensen blev gift med min faster.

Verner til højre stod fadder til mig da jeg blev døbt, og
 han giftede sig senere med min gudmor faster Gerda.
Manden i baggrunden er min farbror Paul, som også stod fadder.

Frederik Graae, en præstesøn fra Idestrup, var en af initiativtagerne til at starte badestedet Marielyst, og han var den første leder af Marielyst Østersøbad, som pensionatet på gården Marielyst kom til at hedde. Marielyst Østersøbad åbnede den 28. juli 1906 og Frederik Graae der var inspireret af badestedet og kunstnerkolonien Skagen havde også inviteret Holger Drachmann til åbningen. Drachmann kunne ikke komme, men han telegraferede et digt til hyldest af Marielyst:

Pragtfuld Strand og grønne Enge,
Dejligt Bad og bløde Senge:
Skygge i en gammel Have,
Fruer, som kan god Mad lave.
Holder Verden, hvad den lover,
Hurra! Livets Haab og Trøst -
Hurra Østersøens Vover -
Falsters Fryd, Marielyst!

Den 28. juli 1906.
Holger Drachmann.  

I 1928 skrev Frederik Graae en bog: Falster Minder – Idestrup, og der genopfrisker han en historie han skrev i vinteren 1910, hvad han selv kalder en skitse, om stormfloden. Det ser ud som om Frederik Graae har brugt sin kunstneriske frihed og samlet en del forskellige beretninger under èt, bl. a. fortæller han om hvad der skete på gården Marielyst, som først kom til at hedde Marielyst efter stormfloden, og historien passer ikke med den, som er beskrevet i bogen: Det Falsterske Dige, som nævnt ovenfor, og som skulle være skrevet af sønnen på gården.

Julius Schytte skrev allerede i 1872 en bog om stormfloden, den blev udgivet i begyndelsen af 1873 og overskuddet blev brugt til støtte for ofrene. Der er ikke direkte beskrivelse af, hvad der skete på den senere gård Marielyst, men der er flere henvisninger til gårdejer Lange, som havde gården. Ifølge bibliotek.dk, så findes bogen kun på Guldborgsund bibliotekerne i Nykøbing, og den er ikke til udlån. Jeg har affotograferet bogen, og den kan læses her på Slægtshistorisk Forening Guldborgsunds hjemmeside.

Kilder:           Det Falsterske Dige af Palle Brandt 1997.
                      Marielyst – et badested og en kunstnerkoloni på Sydfalster.
                      Falster Minder – Idestrup af Frederik Graae 1928.
                      Kirkebøgerne i Væggerløse og Køng.
                      Nykøbing Herredsfogeds Skifteprotokol 1898 – 1913.

Jørn Christiansen 12. december 2023.