Lenes familie

Jørns familie

Artikler m.m.

Nyheder



 Mail til Lene
Mail til Jørn


In English

 

Fotoalbum
Børnebørn
Hurtigruten 2006
Færøerne 2007
Mosel 2007
Bornholm 2008

Grønland 2008

Rusland 2009

Østrig 2009

Italien 2009
Schwartzwald 2009
Island 2014

 

 

Peder Jensen Natmand, min 3 x tipoldefar.

Af Lene Astrup

Første gang jeg finder Peder Jensen i kirkebøgerne er i 1767, hvor han bliver trolovet med sin kommende kone, som jo højst sandsynlig også var ud af natmandsfamilie. Der står:

1767
22 Mai trolovet Peder Jensen og Birgitte Jens Datter af Wels Bye - forlovere Mads Redstæd og Peder Berregaard af samme Bye
22 Juli blev ovenmeldte Trolovede copulerede i Wejerslef Kirke

Efterfølgende optræder de i Vejerslev kirkebog flere gange, når de får et barn døbt. Peder og Birgitte får følgende børn:

Først ved datteren Ingeborgs dåb i december samme år, men hun dør dog kun 7 uger gammel, så sønnen Peder i foråret 1769.

Efter 4½ år - oktober 1773 – får de datteren Dorthe Marie, som imidlertid dør og begraves den 9. januar 1774.
1½ år efter – januar 1775 kommer så endnu en datter, Mette Marie, som bliver min 2 x tipoldemor.
Ved hendes dåb den 15. januar 1775, er blandet andet 3 Natmænd fra Thy faddere, nemlig Jens Jensen og hans søn, samt endnu en Jens Jensen.

Ifølge de 2 folketællinger i henholdsvis 1787 og 1801, samt ved hans død angiver hans alder, at Peder Jensen  er født mellem 1736 og 1744. Jeg har senere fundet ud af, at han bliver døbt 14. oktober 1736 i Rønbjerg kirke.

Hvem er så Peder og Birthe Cathrines forældre?
Jeg har haft  store problemer med at finde Peder og Birgithes forældre, men hen af vejen er der fremkommet flere små oplysninger, som det efterhånden er lykkedes af stykke sammen til noget brugbart. Via fadderne ved børnenes dåb stod det efterhånden klart, at Peder Natmand har 2 brødre ved navn Jens, Rasmus og muligvis en Christian, der er natmand i Sønder Dråby på Nordmors, og senere at samme Christian havde en datter, der levede sammen med Peders ældste søn, idet det er nævnt ved dåben af ét af deres børn, at de er fætter-kusine.  

Christian kunne dog være bror til Birthe, da hun jo hedder Jensdatter, men gennembruddet kom efteråret 2010, da jeg fandt et skifte under Blidstrup Gods, hver en Dorthe Nielsdatter er død, og hvor det af skiftet fremgik det, at det ikke var tilfældet, 

299                DORTHE NIELSDATTER 
Mollerup sogn, død 25.1.1763, s.142b. - E: Jens Jensen, natmand på Børglum Kloster gods. B: Peder 20 i Holsten, Morten 4, Dorthe Else, Anne, Birthe, Karen.


Jens og Dorthe har fået en søn, Svend i 1861, men da han ikke er nævnt i skiftet må han være død før han blev 2 år. Ved han dåb er 2 af hans søstre faddere, "begge ved navn Else". Om det er en fejl fra præstens side, uvidenhed eller den ene Else er død, ved jeg ikke.Jeg har ikke fundet Svends død, men heller ikke Birthe Cathrine og Mortens fødsel. Jeg har søgt i mange sogne på Mors og Thy, samt i Vendsyssel, men indtil nu forgæves. Morten, ved jeg, lever ved folketællingerne i 1787 og 1801, for da er han opført i Aalborg og bor Uden Øster Port sammen med Karen Adamsdatter og hendes børn, men hans død er ikke fundet.

Dorthe har det ikke været muligt at finde forældrene til, men Jens havde mindst 1 søster, Abelone, som kom i Tugthus i Viborg for medvirken til mord, idet Dorthe blev forgivet.

Jeg forsøgte så via brødrene at finde Peders  forældre, og det viste sig, at han kom fra den store gruppe af natmænd, der holdt til ved Ryde og Rønbjerg i Ringkøbing Amt. Brødrenes far var Jens Hansen, der døde i 1789 i Resen uden for Skive. Farfaderen Hans Christensen, og oldefaderen var Embedsmand Christen Nielsen i Rønbjerg, Stamfar til den store slægt Abrahamsen.

Peder og Birthe Cathrines videre liv efter deres vielse
Peder og Birgitte får nu deres anden søn, nemlig Anders i oktober 1777. Han bliver fremstillet i kirken den 23. november samme år. Også denne gang er Jens Natmand fra Thy blandt fadderne. I kirkebogen kan vi læse, at dåben desuden blev overværet ”af hele menigheden”. Det er den eneste dåb i årene 1744 – 1812, hvor den bemærkning står indført i kirkebogen ved en kirkelig handling, og skyldes, at folk ikke var særlig villige til at have noget med natmandsfolk at gøre, og det derfor var svært at få faddere. Det klarede præsterne så på denne måde. Lille Anders dør dog som 2-årig og begraves i januar 1780.

Året efter at Anders er død,  formentlig den 16. april 1781, får de endnu en søn, der døbes samme dag med navnet Anders. Han dør 10 dage gammel, og begraves den 1. maj.

I oktober 1784 får de så igen en søn, som også døbes Anders, og han overlever forældrene. Ved denne søns dåb er der ingen natmænd blandt fadderne, i hvert fald er det ikke skrevet i kirkebogen.

Ved folketællingen i 1787 ernærer Peder sig som natmand, et erhverv, der følger ham, selv efter, at han er holdt op med at praktisere og blevet husmand. I folketællingen i 1801, står han ganske vist opført som ”husmand ned jord”, men så kommer tilføjelsen: ”har tidligere ernæret sig som Natmand”. Det har været svært at ernære sig selv og familien på en lille bid jord, velsagtens mindre end lidt, så det kan anses for sandsynligt, at de indimellem har også har levet af tiggeri og betlen, og ellers været henvist til fattighjælp.

Der er ingen tvivl om, at Peder og Birgithe ville gøre meget for deres børn. Da natmanden eller rakkeren, som han også kaldtes, ved forordning blev afskaffet i 1794, skulle natmandens sønner også aftjene værnepligt. Efter megen palaver frem og tilbage om, hvorvidt det nu også var tilrådeligt, endte det med, at de kunne blive indrulleret i sørullen. Herom skriver F. Dyrlund i sin bog:

Amtmand Ferslew i Tisted ••• 1794. Blandt de indkaldte var den "forhenværende natmands" sønner i Vils, Peder og Anders Pedersen, hvem deres sognepræst, Søltoft -  havde bedet Ferslew se forskånede for søtjænesten, den første, fordi han led af slag, den sidste, fordi han var "uvant ved søen". Landsoldat ønskede derimod endog P. P. at blive.

Peder så også gerne, at hans børn kom ud at tjene bønderne, men heller ikke dette var muligt.

Bønderne havde dog stadig stor uvilje mod at tage sig af deres døde dyr, og herom kommer F. Dyrlund med følgende eksempel (uddrag):

Da forordningen udkom, fandtes to natmænd på. øen, en for hvert herred; men den ene, Peder Jænsen i Vils, frasagde sig, efter præstens overtalelse, straks bestillingen. ( . . . . . .) Nogle brugte nu den anden natmand, Kristian i Sønderdråby, hvad der ikke var ulovmedholdeligt (bortset fra, at Kristian også lod sig bruge uden for »sit distrikt«), andre nedgrov hestene med huden på, hvilket var ligefrem ulovligt.  (. . . . . .)En dag stod bymændene i Vils forsamlede om sognefogdens styrtede hest. Beråbende sig på en skriftlig tilladelse fra herredsfogden til at bruge Peder Jænsen, vilde de nøde denne til at foretage flåningen; men han vilde ikke, uden nogen (af mændene) hjalp ham. Sognepræsten, Søltoft i Vejerslev, der var tilkaldt, søgte at tale dem til rette, og lagde selv først hånd på hesten, opsprættede og løste et stykke af huden« :......- alt uden virkning. Hesten blev til sidst nedgravet uflåt.

Af medlidenhed med den brave P. Jænsens fattigdom havde Søltoft taget den ene af  hans sønner i sin tjæneste, og med lemfældighed og efter megen vanskelighed fået de øvrige folk til at gå i arbejde med ham; nu erklærede de rent ud, ikke længer at ville finde sig deri, idet de nok sluttede som så: forordningen »vilde ikke blive stående«, P. Jænsen altså blive natmand igen, og sønnen følgelig uærlig.

Den Kristian i Sønder Dråby, der nævnes er netop hans bror, hvilket vi får at vide i forbindelse med sønnen Peder, der lever sammen med sin kusine, Kristians datter. Peder Jensen blev altså mere eller mindre tvunget til at fortsætte som natmand, men måske var det på dette tidspunkt, at sønnen Peder gik i gang med bestillingen, måske senere. Peder havde et husmandssted i Rakkerby ved folketællingen i 1801, men de måtte også ty til almisse og lidt fattighjælp.

Hvordan Peder og Birgithe så i øvrigt har levet de sidste år af deres liv, ved vi ikke, men jeg kunne forestille mig, at bølgerne af og til er gået højt i hjemmet. Den ældste søn Peder levede jo sammen med sin kusine, Ingeborg, og fik børn med hende, og det har sikkert ikke været til faderens tilfredshed.

Helt sikkert er det, at der i det mindste nok har der været problemer omkring mine 2 x tipoldeforældres, Mette Marie og Hans Nielsen Bodsens, vielse. Måske har de giftet sig i trods, men hvorfor, kan sikkert aldrig opklares. Da Hans ikke noget sted kan ses at være af Natmandsfolket, kan det jo være, at Peder ikke har været tilfreds med hendes valg, men hellere havde set en mand, af Natmandsslægt – måske endda én, han havde valgt.

Der står følgende i Vejerslev kirkebog:

1807: Febr.  
14de                        
Den 14deFebr: indfandt sig Hans Nielsen Bodsen af Wejerslev og Mette Marie Pedersdatter af Wils, og de erklærede sig for forlovede. forloverne vare Christen Nielsen Bodsen og Michel Christensen Bech af Wejerslev. __

(det ene vidne, Christen Nielsen Bodsen, må formodes at være Hans’s 10 år ældre storebror)

19de                       mødte igen Hans Nielsen Bodsen med sin forlovede fæste = Møn, Marie Pedersdatter og deres Ægteskabs Løfte ophævet i overværelse af ovennævnte forlovere, og bad, at den tillÿsning, som var Sket maatte igjen aflÿses

21de                       indfandt sig igjen ovennævnte Hans Nielsen og pigen Mette Marie Pedersdatter og erklærede: at der endnu vedbliver lyst indgaaelse ægteskabs Løfte. og udbad sig widner til lÿsning fra Prædikestolen saasom deres Pigens forældre havde samtÿckt deres Ægteskab, hvilket samtÿcke de ic før nu hawde faaet udvirket.                       Widner herpaa, som vare tilstede, ware Pigens fader Peder Jensen, og Peder Svendsen i Præstegaarden. ___  Copulerede d: 13de Martii

En gang natmand – altid natmand, er tilsyneladende parolen, for selv da Peder dør i foråret 1812 og begraves den 3. april står han omtalt som natmand, der står følgende i kirkebogen:

May: 3te natmand i Wils, Peder Jensen Krogh, gl. 70 Aar begravet

Det vil altså sige, at det lidt uglesete erhverv bliver ved at hænge ved folk, selv næsten 20 år efter, at det er droppet – eller forsøgt droppet. Til gengæld kan man nu se, at han nu pludselig har fået tilnavnet ”Krogh”. Hvor det kommer fra, har jeg endnu ikke kunnet efterspore.

Hans kone – min 3x tipoldemor, Birgitte dør kun en måned efter, og der står i kirkebogen:

                      Juni 7te begravet Peder Jensen Kroghs Hustru Birthe Cathrine, Wils, gl. 66 Aar

Selv i skifteprotokollen fra Blidstrup Gods, hvor Peder og Birgithe Marie var hjemmehørende, står han benævnt som ”Peder Jensen Natmand”

Hvad bliver der så af Natmandens børn?

Ja, der er ingen tvivl om, at Peder gerne ville, at børnene skulle blive ”ærlige” folk, det er der som set flere eksempler på, men det er svært. Mette Marie kan ikke få plads i præstegården, sønnerne ikke komme i tjeneste hos bønderne, og selv ved militæret, vil man ikke have dem. Det er svære tider, og det er vel forståeligt, hvis nogle resignerer og fortsætter i faderens fodspor, eller pigerne gifter sig med andre af natmandsfamilie.

I skiftet får man den oplysning, at Peder bor i Rakkeby, ved Anders er der intet nævnt om bopæl, og han bor måske i Vils, Mette Marie bor helt sikkert i Vils, og er gift med Hans Nielsen Bodsen.

Lad os se på de 3 overlevende børn og deres livsforløb:

Først Peder,
der skulle være bosiddende i Rakkeby ved Peder Natmands død i 1812.

Søger vi først i folketællingen 1787 efter ham, er der kun 1 Peder Pedersen med en passende alder på hele Mors, der kan passe, og han er tjenestekarl hos Mads Pedersen og hans kone Maren Pedersdatter. I 1801 er han tjenestekarl hos Christen Nielsen og hustru Johanne Pedersdatter i Emb i Blidstrup sogn. Senere flytter sønnen Peder jo til Rakkeby, hvor han lever sammen med kusinen, og kommer også til at ernære sig som natmand.

Peder fik 3 kendte børn, men der er jo 1 barn før dem, for ved Peder Christians dåb står, at det er hans andet lejermål:

  1. Peder Christian født december 1812 , sikkert død efter 1892
  2. Anders født i august 1814, død 1847 af brystsvaghed
  3. Niels Christian født september 1820 og død marts 1823.

Vil du vide mere om Peder og hans families skæbne, så klik her:

Dernæst deres 2. barn, Mette Marie:

Om det er Mette Marie, der får en uægte datter døbt den 17. november 1798, er jeg ikke sikker på, men der er ikke andre Mette Marie Pedersdatter i folketællingerne i 1787 og 1834 med det navn, ligesom der heller ikke optræder en anden Mette Marie Pedersdatter i kirkebogen i det aktuelle tidsrum. Hvor pigen bliver af, er også usikkert, men pigen er ikke at finde på Mors i folketællingen i 1801, og er heller ikke indført blandt de døde i Vejerslev kirkebog. Sandsynligvis er hun i pleje og bor senere i Vester Hvidbjerg.

Mette Marie blev som nævnt gift med Hans Nielsen Bodsen og de får følgende børn, hvoraf Karen Marie bliver min tipoldemor:

  1. Knud født 1808
  2. Johannes født 1809 og død 1892
  3. Niels født 1813 og død 1815
  4. Karen Marie, født 1814 og død 1904
  5. Kirstine Catrine født 1816.

Vil du vide mere om hendes og børnenes skæbne, så klik her:

Og det 3. overlevende barn, Anders:

Efter hans dåb er der intet om ham før ved folketællingen i 1801, og så konfirmationen 12. april samme år. Han levede i hvert fald ved forældrenes død i 1812, fremgår det af skifteprotokollen, men ikke hvor, og jeg havde ikke fundet ham på afgangslisten, så det var en svær nød at knække. Så kom hjælpen fra en anden slægtsforsker, Alice Vels Christensen, som er efterkommer efter Anders.

Anders lever som sin ældre bror sammen med en kvinde uden at være gift. Det er Catrine Laursdatter, og de får børnene:

  1. Peder født i 1818
  2. Birgitte født i 1820
  3. Else født i 1821
  4. Thomas født i 1826

Vil du vide mere om ham, så klik her:

Sammenfatning og konklusion:

Kan der nu ud fra det, der findes i kirkebøger og protokoller siges noget generelt om, hvordan det er gået med børn og børnebørn? Kommer de – i modsætning til andre natmandsfamilier – ind i det mere respektable samfund?

Først de 3 overlevende børn:
Ja, de 3 børn er jo ret lette at gennemskue: Den ældste søn går erhvervsmæssigt i faderens fodspor og bliver natmand. Derudover lever han også et liv, som stikker noget af fra normen ved at få et barn uden for ægteskab, at leve ”på polsk” med sin kusine og i dette ”naturlige” ægteskab få yderligere 3 børn.

De 2 yngste børn klarer sig bedre, hvis man vil væk fra natmandsfolket: datteren bliver gift med en husmand fra sognet, bliver boede i sognet og får en del børn; den yngste søn drager længere væk, til Sjørslev ved Viborg, hvor man ikke kender hans ophav og fortid, og håber måske derved at have mulighed for at få bedre levevilkår, hvilket jo også lykkes, selv om han også lever i et ”naturligt” ægteskab.

Og så børnebørnene:
Ja, alle børnebørn kommer ind i såkaldte almindelige familier: Pigerne bliver gift med husmænd, og drengene bliver husmænd med en enkelte undtagelse. En, der i Viborg bliver udlært væver, og ender som vævemester i Rind. 

Man kan med andre ord sige, at denne natmandsfamilie er blevet optaget i det borgerlige samfund, og konstatere, at som F. Dyrlund skriver i sin bog, om Amtmand Fayes spådom fra 1819 om Peder Jensen Natmand og hans familie gik i opfyldelse:

Endskønt den herværende natmandsslægt ikke kan anses for at være af det farligste slags mennesker, og aldrig, så vidt jeg ved har forenet sig i selskaber at vanke om i landet, så kan dog denne familie anses som en afsondret slægt i staten, der ikke letteligen indblandes ved ægteskab mellem dens øvrig borgere, men gifter sig eller avler uægte børn enten med personer af deres egen kaste eller med afskummet af nationens mennesker' (undvegne forbrydere o.desl.).

Generelt om Natmænd og Rakkere.

Kilder:
Vejerslev kirkebog
Rakkeby kirkebog
Sønder Dråby kirkebog
Outrup kirkebog
Fur kirkebog
Dollerup kirkebog
Sjørslev kirkebog
Almind kirkebog
Sønder Rinds kirkebog
Vindum kirkebog
Vium kirkebog
Diverse folketællinger
Blidstrup Gods skifteprotokol
F. Dyrlund: Natmænd og tatere i Danmark betragtede med hensyn til samfundsforholdene i det hele taget
Natmandsdatabasen

Redigeret 2. april 2011