Lenes familie

Jørns familie

Artikler m.m.

Nyheder



 Mail til Lene
Mail til Jørn


In English

 

Fotoalbum
Børnebørn
Hurtigruten 2006
Færøerne 2007
Mosel 2007
Bornholm 2008

Grønland 2008

Rusland 2009

Østrig 2009

Italien 2009
Schwartzwald 2009
Island 2014

 

 

De ældste ”Rosenvinger”

Af Jørn Christiansen

Stamfaderen til Rosenvingeslægten er min 12x tipoldefar Mogens Jensen født omkring 1475, han blev adlet den 31. juli 1505 af Prins Christian (senere Kong Christian II). Mogens Jensen var skriver eller sekretær for Prinsen, og han omtales også som Mogens Jensen Skriver eller blot Mogens Skriver.

I adelspatentet[i] skriver Kongen bl.a., at os elskelige Mogens Jensen adles for Troskab og villig Tjeneste. Han tildeles et våbenskjold, som er, en blaa Rose udi hvidt Feldt og en hvid Vinge udi et Rødt feldt.

Mogens Jensens våben i hånskrift, lille.jpg
Fra Rigsarkivets håndskriftsamling.

De ældste generationer brugte, som traditionen var, patronymer som navne. Mogens Jensens børn kaldte sig således Mogensen og Mogensdatter. Det var først ved en fornyelse af adelspatentet i 1630 og 1646, at familien antog navnet Rosenvinge.

Mogens Jensen blev udnævnt til Foged eller Lensmand på Bergenhus omkring 1506, og var der et par år. Bergenhus var grundlagt i 1100 tallet, og var i mange år administativt centrum og indtil unionen med Danmark (hvor kongen regerede fra Danmark) også kongsgård.


Gammel tegning af Bergenhus


Jeg tog dette billede af Bergenhus i 2007

Mogens Jensen blev gift med Anna Pedersdatter, datter af Borgmester og Tolder i Helsingør Peder Hansen. Peder Hansen var blevet adlet den 23. juni 1474 med navnet Lilliefeld, et navn, som dog aldrig blev brugt i familien, som også brugte patronymer.
Mogens og Anna fik 10 børn, den ifølge Adelsårbogen førstefødte Henrik Mogensen er min 11x tipoldefar, men det er nok mest sandsynligt, at det er Jens der er den førstefødte hvis familien har fulgt de gængse navneregler. Jeg ved ikke om de blev gift i Bergen eller i Danmark, og hvor mange af børnene, der evt. blev født i Bergen.
Mogens Jensen er nævnt som Rådmand i Helsingør i 1511, og i 1517 blev han Borgmester.

Efter Mogens Jensens død i 1528 rejste Anna til Malmø, hvor hun flyttede ind i et stateligt hus på Västergatan ved Stortorget, hun har sandsynligvis selv ladet det bygge. Huset betegnes i dag som juvelen blandt Malmøs 1500 tals huse, og kaldes Rosenvinge huset.


Rosenvinge Huset, foto Wikimedia

Huset var opdelt i to lejligheder, Anna Pedersdatter boede i den til venstre, og hendes datter Anne Mogensdatter, gift med Borgmesteren i Malmø Cornelis Mathiesen, boede til højre i huset. De to murstensbuer i midten af stueetagen viser hvor der i sin tid var handelsboder med en udbygning ud mod gaden. Stentavlen over døren til venstre er indmuret efter bygningens opførelse, da det tydeligt kan ses, at der er udhugget plads til den. Stenen bærer øverst et digt på plattysk og derunder Rosenvinges våben til venstre og Lilliefelds våben til højre samt årstallet 1534.

Det er lidt af et held, at stenen er så velbevaret, for hele bygningen, inclusive stenen, blev dækket af et lag puds i 1815. I 1940 var huset tæt på, at blive revet ned, men det overlevede, og i 1950 påbegyndte man en storstilet restaurering, som først blev afsluttet i 1993.

Anna Pedersdatter er så kendt en person i dagens Malmø, at en af de to boremaskiner, som begyndte at bore en ny Citytunnel under Malmø i 2006 blev døbt Anna efter hende.

Anna døde omkring 1557 og hendes datter Anne overtog øjensynlig ejendommen. Da Anne Mogendatter døde i 1591 arvede hendes afdøde bror Jens Mogensens børn huset. Børnene solgte huset til deres fætter Willum Henriksen. Ved en dom i Malmø Rådstueret den 28. november 1606[ii] indgår ejendommen, kaldet Anne Cornelliβis Gård, i en arvesag mellem Henrik Mogensens efterkommere og Jørgen Schultt, som var en bror til Henrik Mogensens anden kone Birgitte Mortensdatter Schultt.

2. generation

Anna Pedersdatter og Mogens Jensen fik som nævnt ovenfor 10 børn, men jeg vil her koncentrere mig om mine egne aner, og kun nævne de andre sporadisk.
Henrik Mogensen, min 11x tipoldefar blev gift med Karen Willumsdatter Forbus, datter af Willum Forbus som var borger i Helsingør og senere Rådmand i Helsingborg. Willum Forbus var en skotsk adelsmand af Forbes Klanen. I Genealogisk Selskabs papirer[iii] findes en af våbenkongen i Skotland Robert Forman i Edinburgh 3. juni 1561 udstedt erklæring om, at salig Villomb Forbess, borger i Helsingborgs datter Carina var fribåren og af det hæderlige hus Petzlego, der i blåt skjold førte en rød rose omsat med 3 sølv-bjørnehoveder og på hjelmen en halv vildmand med en kølle i de korslagte arme. Erklæringen var fremkommet på anmodning af hæderlig og velbyrdig mester Duncan Forbes i Skotland, der altså har været hendes slægtning.[iv] Erklæringen var sandsynligvis fremskaffet for at bevise, at den adelige Henrik Mogensen ikke havde giftet sig med en borgerlig, og dermed ville miste sit adelspatent.
Henrik og Karen fik 4 børn, den førstefødte Mogens Henriksen født den 4. juni 1540 er min 10x tipoldefar. Henrik var borger og købmand i Helsingør, han handlede bl. a. for kongen sammen med sin bror Jens. Den 21. oktober 1551 skriver Kongen, Aabent Brev, at Kongen har befalet ”disse Brevvisere” Henrick Mogensen og Jens Mogensen, Borgere i Helsingøør, at kjøbe til ham 76 Stykker sort engelst Klæde, 24 Stykker askefarvet Engelst og 100 Stykker Engelst af allehaande Farver undtagen gult og levere dem fra sig til Paaske. De nåede knap nok, at købe klædet inden påske, påskedag var det år den 17. april og kongen skriver i begyndelsen af maj til Lensmanden på København Slot, Brev til Peder Godske om strax at annamme af Jens Mogensen i Helsingøør det engelst Klæde, som han har kjøbt til Kongens Hofklædning, og lade det krympe, berede og overskjære.
Afregningen kom den 13. juli, Kvittans til Henrick Mogensen og Jens Mogensen, Brødre; Borgere i Helsiingiør, for Hofklædning, som de have leveret paa Skrædderkammeret paa Kiøbenhafns Slot, nemlig 200 Stykker Engelst, beredt og uberedt, 4 Stykker fint Klæde og 8 Stykker Lybecks graat Klæde, og ligesaa for de Penge, som de have oppebaaret til at betale dette Klæde med, nemlig af Frandts Brockenhus 4000 Jocumsdlr. og af Eskyld Oxe, Rentemester, 861 Dlr. 4 Skil. 8 Pend. Lybsk, 6 Skil. 2 Alb. danske.

I 1544 blev Henrik udnævnt til Rådmand. Hans broder Jens Henriksen blev også Rådmand i Helsingør, han blev udnævnt den 30. november 1552. Den 18. juni 1555 blev Henrik udnævnt til Borgmester, i rådstueprotokollen står der: ”Samme dag bleiiff Henrick Moenssenn wdualdtt aff menige allmue tiill burgmester”. Der var to borgmestre på samme tid i Helsingør.

Den 4. januar 1564 blev Henrik Mogensen udnævnt til Tolder, han overtog embedet efter sin broder Jens som netop var død, Jens var udnævnt i marts 1560. Det var et stort og ansvarsfuldt job, for Øresundstolden udgjorde en betydelig indtægt til Kongen. Flere af Jens’ efterkommere blev også toldere og tidligere havde deres morfar Peder Hansen, som tidligere nævnt, været tolder. Den 10. juli 1579 stoppede Henrik som borgmester fordi embedet som tolder tog al hans tid.


Helsingør 1588 efter Georg Braun (1541-1622) og Frans Hogenberg (1535-1590), Wikimedia.

Erik af Pommern indførte Sundtolden, og for at håndhæve den byggede han i 1420 en borg på Ørekrog, der som en halvø rager ud i Øresund overfor Hälsingborg. Borgen var ca. 80 x 80 meter og fik navnet Krogen efter stedet.
I midten af 1500 tallet var Krogen, som fæstning, efterhånden forældet, og som kongebolig var den ikke specielt standsmæssig. Det sidste blev især tydeligt da Frederik II i 1572 giftede sig med Sofie af Mecklenburg, som kom fra et velhavende hertughjem, og var bedre vant.
Kongen startede en ombygning af Krogen i 1574, og han fik inspirationen til det renæssanceslot, som det endte med at blive, fra sine rejser rundt i Europa. Forsvarsværkerne rundt om slottet blev også moderniseret og udbygget.
Byggeriet blev betalt af min 11x tipoldefar Henrik Mogensen, dog ikke med hans egne penge, men de penge han som tolder kradsede ind fra de skibe, der passerede gennem Øresund. Et af flere breve, som Kongen skrev til Henrik Mogensen lyder således:
26. April 1575 (Skrevet på Frederiksborg). Til Hendrich Mogenssen, Tolder i Helsingør. Da Kongens Skrædder Petter Breuning der i Byen har udtaget 146½ Al. Rødt Engelst til de ny Kamre, som Kongen har ladet indrette, og M. Gert Stenhugger Ifølge sin Afregning endnu har 30 Dlr. Tilgode for de Sten, han har hugget til Vindeltrappen og Skorstenen der paa Slottet (Krogen), skal Hendrich Mogenssen betale disse 2 poster. Da Kongen fremdeles vil bruge M. Gert ved Byggeriet paa Krogen, skal Hendrich Mogenssen gøre Afregning med ham for det Arbejde, han udfører.
Kongen har bevilget Jesper Snedker 6 Mk. om Ugen paa hans egen Person, medens hans Folk kun skulle have ligesom tidligere, og 5 Mk. paa ham og hans Folk for det Arbejde, Jesper tidligere har udført; Jesper Snedker skal tage Seddel af Jørgen Munck paa, hvor meget Arbejde han udfører, hvorefter saa Hendrich Mogenssen skal betale ham.

I 1585 stod byggeriet færdigt, og Kongen kaldte slottet for Kronborg. Henrik Mogensen oplevede ikke det færdige slot, for han døde i 1583. Slottet brændte natten mellem den 24. og 25. september 1629, kun murene stod tilbage, men Christian IV forhøjede sundtolden og byggede det op igen nogenlunde, som hans far havde bygget det, og det er det Kronborg, vi kender i dag.

I forbindelse med slotsbyggeriet blev der etableret rindende vand i Helsingør med rør og render. Efter en del snakken eller prangen mellem Kongen og Henrik Mogensen, i sin egenskab af borgmester formodentlig, bestemtes det, at udover til slottet, så skulle der også ledes vand til borgerne i Helsingør. Der blev opsat vandposte med specielt udfærdigede kobber haner. Vandpostene blev frostsikret på en ”smart” måde, man lagde simpelthen en dynge møg rundt om posten så varmen fra det gærende møg kunne holde den frostsikret. I byens regnskab for 1582 hedder det således, betalt 2 Karle, som bare Møg at lægge omkring Postene, 4 β.

Henriks kone Karen døde omkring 1571 og derefter giftede han sig den 3. februar 1572 med Birgitte Mortensdatter Schult, datter af borgmesteren i Flensburg Morten Schult og de fik såvidt vides ingen børn.

Henrik Mogensen arvede gården Mossegård i Skåne efter sin far, og efter Henriks død skriver Kongen den 9. januar 1584 til Arrild Uggerup (Lensmanden i Skåne): ”Maren Las Andersens, Borgerske i Landtzkrone, har berettet, at hendes afdøde Fader Mogens Jenssen af tidligere Konger har fået Livsbrev for sig og sine børn, det ene efter det andet, paa Mossegaard i Kulden i Skaane, hvilket brev er blevet stadfæstet af Kongens Farfader, Kong Frederich, og hun mener nu i henhold hertil at burde have Gaarden efter sin Broder Hendrich Mogenssens Død. Han skal uhindret lade hende faa Gaarden, hvis hun efter Kongens Farfaders Brev er berettiget dertil”.

3. generation

Mogens Henriksen blev student i 1555. Han blev samme år indskrevet på Københavns Universitet som Magnus Henrici, og boede efterfølgende hos Sjællands biskop Peder Palladius i tre år. I 1558 (den 31. marts) anbefalede Peder Palladius Mogens til at studere på universitetet i Vittenberg, hvor han blev indskrevet den 30. april igen som Magnus Henrici.

Efter studiet vendte Mogens kortvarigt hjem til Helsingør. Den 15. August 1565 skriver kongen, Kvittans til Henrich Mogensen, Tolder i Helsingør, paa 275 Dlr., som han ved sin Søn, Mogens Henrichsen har leveret Kongen selv i dennes eget Kammer paa Regnskab af dette Aars Told.

Mogens Henriksen flyttede til Odense og nævnes her første gang i 1567. Det var nok ikke helt tilfældigt, at han flyttede til Odense. Hans velgører Biskop Peder Palladius havde allerede i sin ungdom været skolemester i Odense, hvorfra han senere, understøttet af borgmesteren i Odense Mikkel Pedersen, rejste til Vittenberg for at studere sammen med borgmesterens søn Knud Mikkelsen

Omkring 1570 giftede Mogens sig med Karen Jørgensdatter Friis, datter af Rådmand i Odense Jørgen Friis og Barbara Pedersdatter. Han giftede sig dermed ind i det Odenseanske aristokrati, og i 1773 blev han borgmester.

Den 20. August 1574 skriver kongen et brev på Koldinghus til Borgmestre og Råd i Odense, at de skal udnævne Hans Dinesen og Mogens Henriksen til Hospitalsforstandere i Odense.
Mogens Henriksen får flere gange af Kongen tildelt retten til tiende fra forskellige steder på Fyn.


Portræt af Mogens Henriksen, som hænger på klosteret i Ribe
hvor en af hans efterkommere blev forstander.

Den 15. april 1576 udsteder kongen skøde til Borgmester Mogens Henriksen og hans hustru Karen Jørgensdatter på en øde jord mellem byens stræde og det hvide hus, som nedbrydes. Der skal betales 2 gl. daler i jordskyld til Kronen og hvis den Købstadsbygning, der opføres på grunden skal sælges, skal den først tilbydes Kronen. I et brev af 13. november 1581 fritager Kongen ham for jordskylden.

Førnævnte tiender til Mogens Henriksen må have været i hans egenskab som borgmester, for den 4. juli 1578 skriver Kongen i et åbent brev, at Forstanderne på Hospitalet, der hidtil ikke have haft noget for deres Arbejde i denne Bestilling, herefter skal have 120 daler årligt. Da Mogens Henriksen for det meste forfølger de fattiges Sager paa Tinge og har størst Besvær, skal han have 80 Daler og den anden Hospitalsforstander 40 Daler.

Mogens Henriksen køber af flere omgange jord i Odense og ved mageskifte med både Kongen og byen får han efterhånden et større jordtilliggende. Han begynder på et tidspunkt også med studehandel, den 24. februar 1580 får han af Kongen tilladelse til: ” i aar at købe, stalde og toldfrit uddrive 50 Øksne af Riget.”

Mogens Henriksen arver forældrenes hus i Helsingør, og Kongen skriver den 20. oktober 1584 fra Kronborg: ”Anmodning til Mogens Hendrickssen, Borgemester i Otthense, om at lade Kongen faa det ham efter hans Forældre tilfaldne Stenhus i Helsinør til Købs og erklære sig om, hvad han vil have derfor”.

Mogens Henriksen og Karen Jørgensdatter Friis fik 7 børn, tre drenge og fire piger, hvor min 9x tipoldemor Barbara er født midt i flokken.

Mogens Henriksen var i løbende strid med den kværulantiske adelige borger og storkøbmand Hans Mule.  Hans Mule, som også er min 10x tipoldefar var i strid med alt og alle, og på et tidspunkt ”kom han for skade til at ihjelslå en mand”, hvilket kongen tilgav ham, mod at han betalte enken en erstatning.
Den næste generation gjorde sit til at bilægge striden mellem de to familier Rosenvinge og Mule, idet to af Mogens Henriksens døtre giftede sig med to af Hans Mules sønner.

Den 22. marts 1607 døde Mogens Henriksen, han blev begravet i Gråbrødre kirke den 27 marts. Hans Kone Karen døde i 1614.  

4. generation

Barbara Mogensdatter er født den 21. september 1578, hun blev gift med Jørgen Hansen Mule, og dermed kan man sige, at min gren af familien forlader ”Rosenvingerne”, der som nævnt tidligere stadig ikke kalder sig Rosenvinge. Barbaras halvfætter Morten Mortensen Rosenvinge var den første, som fik tilladelse til at bruge navnet Rosenvinge, det var den 2. august 1630.
Barbara og Jørgen fik fem børn, to drenge og tre piger, den sidstfødte Else Jørgensdatter Mule er min 8x tipoldemor.
Både Barbara og hendes mand Jørgen døde i 1634.

Redigeret 27. marts 2012

Kilder:
Adelsårbogen 1904 og 1955.
Historisk Tidsskrift 1879.
Danske Magazin 1843.
Studier over det Fynske Rådsaristokrati 1965.
Kancelliets Brevbøger.
Kirkehistoriske samlinger 1867-1868
Personalhistorisk Tidsskrift.
Danske Domme 1375 – 1662.
Dansk Biografisk Lexicon.
Helsingør Stadsbog 1549 - 1565, Rådstueprotokol og Bytingsbog.
http://ing.dk/artikel/74852-anna-og-katrin-borer-malmoes-citytunnel 
 
Fra internetarkivet  om tunnelboremaskinerne
http://kronborg.dk/da/KronborgsHistorie.aspx


[i] Adelspatentet lyder således:

Vi Christjern med Guds Naade udvalgt Konning til Danmark og Sverrig, ret Arving
Til Norge, Hertug i Slesvig, i Holsteen, Stormarn og i Ditmarsken, Greve udi
Oldenborg og Delmenhorst, Giøre Alle Vitterlig:
at Vi af Vor synderlige Gunst og Naade, og for Troskab og villig Tjeneste, som dette
Brev viser, Os elskelige Mogens Jensen og hans rette ægte Børn og Afkommere, Os og
Danmark Rige herefter til evig Tid troligen giøre, bevise maae og skulle, have undt at givet
og med dette Vort aabne Brev unde og give hannem, hans rette ægte Børn og sande
Afkommere Fridhed og Frelse, som andre Riddere og Svende udi Danmarks Rige, med
Skiold og Hielm, som er en blaa Rose udi hvidt Feldt og en hvid Vinge udi et Rødt feldt,
og til hielmtegn ovenpaa Hielmen en hvid Vinge, eftersom her inden malet stander, dog
Vort og Kronens Bønder-Gods og Kjøbsteds-Gods derudi uforkrænket i alle Maader.
Thi byde Vi Alle i hvo de helst ere eller være kunde, og særdeles Fogder og
Embedsmænd foreskrevne Os, elskelige Mogens Jensen eller hans rette ægte Børn og
sande Afkommere herimod til evig Tid at hindre, bindre Lade, Pladse, Dele, Møde,
Umage, eller udi nogen Maade at forurette, under Vor fyrstelige Hevn og Vrede.

Givet paa Helsingborg den Thorsdag næst efter Sancti Olufs Konges Dag. Aar efter
Guds Byrd Tusind Fem Hundrede paa det Femte.

Under Vort Signet
CHRISTJERN REX
sign
Dominus per se in praesentia
Domini Nicolai Erici Militis

 

[ii] Danske Domme 1375 – 1662.

[iii] Specialia, adelige slægter, Folio nr. 18

[iv] Personalhistorisk Tidsskrift 8.rk.bd.6 side 254.