Fotoalbum
Hurtigruten
2006
Færøerne
2007
Mosel 2007
Bornholm 2008
Grønland 2008
Rusland 2009
Østrig 2009
Italien 2009
Schwartzwald 2009
Island 2014
|
Wilhelm Hahn Landphysicus i Lolland Af Jørn Christiansen Wilhelm Hahn var min 5 x tipoldefar, han blev født i Odense den 30. september 1707, søn af rådmand Jørgen Hahn og Martinette Brochmann. Han blev student fra Odense Gymnasium i 1723 sammen med sin to år ældre bror Jørgen, de blev begge på anbefaling af Magister Joh. Lime indskrevet til de Friisers legater den 2. marts 1718, det betød, at de fik 25 Rdl. om året i tre år medens de studerede ved Københavns Universitet. Efter studentereksamen læste de begge på Universitetet i København. Wilhelm blev indskrevet som Wilhelmus Hannæus og Jørgen som Georgius Hannæus. Wilhelm blev Baccalaur phil i 1724 og derefter begyndte han at læse medicin. Han fik sin medicinske eksamen den 13. januar 1730 og den medicinske doktorgrad den 22. december 1731. Hans bror Jørgen fik først sin medicinske doktorgrad i 1735. Medens han gik på Universitetet var Wilhelm indskrevet på Borchs Kollegium fra 1728 til 1732, men det er tvivlsomt hvor meget han har boet der, for kollegiet brændte den 20. oktober 1728 sammen med en stor del af København. Kollegiet blev genopbygget og taget i brug i slutningen af 1731. Også Universitetet brændte i de ulykkelige dage i slutningen af oktober 1728, så studierne har været vanskelige med forelæsninger andre steder i staden. I 1906 blev der udgivet en bog: Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728. Bogen er nærmest en folketælling, hvor der er beskrevet hvem, der bor i de enkelte kvarterer, og hvor de eventuelt boede før branden. Jeg har ikke fundet Wilhelm i bogen, men hans bror Jørgen boede til leje i Laxegade 269. Deres mor Martinette Brochmann boede også midlertidigt samme sted sammen med et barn, som må være deres lillesøster Anna Margrethe 15 år gammel. Der står at Martinette har en sag ved Højesteret. Jeg har forgæves ledt efter sagen på Rigsarkivet. Året før Wilhelm fik sin doktorgrad begyndte han at arbejde som praktiserende læge og kirurg i Køge, hvor han måske har haft et samarbejde med kirurgen Jokum Henric Karstin, der havde praktiseret i Køge siden 1712. Wilhelm blev i 1734 gift med kirurgens datter Ingeborg, og de fik i 1736 deres første barn Joachim Henrik, som døde to måneder gammel. De fik derefter en datter Martinette Birgitte i 1738, og året efter flyttede de til Maribo hvor Wilhelm blev Provinsialmedicus for Lolland og Falster, stillingen er også omtalt som Landphysicus. I Maribo fik Ingeborg og Wilhelm tre børn mere, Anna Henrica i 1740, Jocum Henric i 1742 og endelig Jørgen, min 4 x tipoldefar i 1744. Den 31. juli 1751 blev Wilhelm udnævnt til kancelliråd, en højtstående statsembedsmand.
I 1700 tallet var der en lille toetagers tilbygning til Jomfrukoret i Maribo kirke, underetagen var gravkapel for en familie Steensen og i 1759 fik Wilhelm den ide, at overetagen, som havde direkte indgang fra Jomfrukoret kunne han få til gravkapel for sin familie. Han bød 20 Rigsdaler for det, og det fik han mod at betale for istandsættelsen og vedligeholdelse. Der blev udstedt et skøde den 11. april 1760 og han skulle betale yderligere 4 Rigsdaler hver gang der blev hensat en kiste i kapellet. Den første, der blev sat i kapellet var hans datter Marthinette Birgitte, som var død i 1758 og sat i en åben begravelse andetsteds i kirken. Hvis familien ikke vedligeholdt kapellet skulle det overgå til kirken igen, og for at undgå, at dette skulle ske efter Wilhelms død sluttede han i 1784 en skriftlig overenskomst med kirken, om at kirken overtog vedligeholdelsen mod at han betalte 100 Rigsdaler en gang for alle. Han fik amtmandens og biskoppens underskrift på, at hans begravelser stedse skulle forblive i fred. I 1768 blev hans søster Anna Margrethe sat i kapellet og i 1789 fulgte hans kone efter. Wilhelm selv døde i 1802, og blev som den sidste hensat i kapellet. På trods af amtmandens og biskoppens forsikring om at begravelserne skulle forblive i fred, blev alle kisterne begravet lige uden for kirken i 1812, og kapellet blev solgt til nedrivning. Det skal dog medgives, at begravelserne på kirkegården endnu i 2008 ligger der i fred, selvom det ligner en urskov.
På Maribo Stiftsbibliotek fandtes der, i 1922, et lille skrift af Wilhelm Hahn: ”Udtog af mine Kalendere, før jeg kasserede dem”. Lolland Falsters Historiske Samfund har refereret fra bogen i flere årbøger, men skriftet er øjensynlig forsvundet, Stiftsbiblioteket kunne i hvert fald ikke finde det, da jeg spurgte efter det i 2006. Jeg har i artiklen om hans søn Jørgen refereret fra kalenderen, som dækker årene 1759 til 1779, og efterfølgende vil der også være lidt fra kalenderen, som man dag nok ville kalde en dagbog. Det er ikke kun personlige optegnelser, begivenheder i samfundet har også fundet vej til kalenderen. Wilhelm Hahn interesserede sig meget for planter, lægeurter, som han dyrkede i sin store have sammen med frugt og grøntsager. Han skriver i sin dagbog, den 1760 21. April satte jeg i den lille Hauge 2 doppelte Maikirchen, 2 schwartze Hertz-Kirchen, 2 weisze do. (Halbstämme), Espalierbäume: 1 schwartze Hertz-Kirche, 1 weisze do. I min Gaard 2 Valnød Træer. Nogle år senere skriver han, 1778 April 21. podede jeg
eller rettere copulerede 2 smaa Kviste af Provst Tages rare Pære i det Pæretræ
indtil Farverens, som jeg købte og skulde bære Kejserinder; jeg lod det beholde
nogle Grene, og naar de 2 arter sig godt, som jeg har sat der, saa kan de andre
afskæres; thi man bliver bedraget af dem, der sælger Træer helst paa
Ravensborg. Lægeurterne fyldte en stor del af hans liv, og han gjorde store anstrengelser for, at de også skulle blive en del af hans eftermæle. Han havde lige fra ungdommen eksperimenteret med fremstilling af herbarier (tørrede planter) med en fyldig beskrivelse af de enkelte planter. I sin første tid som Landphysicus havde han ikke megen tid til at eksperimentere med at tørre og konservere planter. I 1786 fik han et mindre slagtilfælde, som han selv i et brev til Kammerherre Suhm i december 1792 beskriver således: Jeg blev i 1786 heftig og pludselig angrebet af en saa farlig Svindel, som truede mig med Apopleksi. Jeg havde adskillige Anstød deraf, som ikke efterlod sig Formindskelse paa mine Sanser, Hukommelse eller Lemmer, dog noget paa Hørelse. Han havde som senere beskrevet fået en medhjælper, en Adjunct, og det satte ham i stand til at genoptage eksperimenterne med de tørrede planter. Han fortsætter: -Dette satte mig uventet i den Stand, at jeg af Frygt for Slag eller Recidiv (dvs. tilbagefald) m.m. maatte aldeles renoncere paa at rejse til syge, men overlade det til min Adjunctus og Successor Doctor Wiwet. Wilhelm Hahn var vist en excentrisk herre. I 1793 forærede han et herbarium med 190 planter samt sit portræt til Københavns Universitet. I Universitetets Journal 1793 side 190 står der: Hr. Cancelliraad Hahn, Provinsial-Medicus i Lolland, har gjort en Foræring til Universitetets Bibliotek af 190 meest medicinske Planter, som ved Hielp af en Fernis ere lagte paa tykt hvidt Papiir, og hver af dem forsynet med smukke Rammer og Glas, alle af eens Størrelse; neden under er af ham selv skrevet Plantens saavel systematiske som danske og tydske Navn, hvor den voxer, samt hvor den staar anført i Oeders og Simon Pauli’s Flora Danica, og om den mangler hos en af dem eller begge. Dertil har han selv skrevet Titel, som ligeledes indfattet i Glas og Ramme, og tillige sendt sit Portrait i en smuk modern Ramme. Fragt og alle Omkostninger ere af ham selv betalte, ja han har endog sendt sit eget Bud med, som har medbragt alt indtil Søm, paa det at Universitetets Bibliotek ei derved skulde have mindste Udgift. Farverne paa disse tørre Planter ere af ham selv ved Pensel forfriskede.
Bag på portrættet har Wilhelm klæbet en seddel hvorpå han med stolthed opremser sine biografiske data: Wilhelm Hahn, født i Odense i Fyen den 30teSeptemb.
1707, dimiteret fra Gymnasio ibd.m til Kiøbenhavns Universitet 1723 af
Professoribus Gymnasii: Elias Naur, Laur. Luja, Eric Muhle, Thom. Bircherod.
Efter foregaaende Examen af Facultata Medica blev Licentiatus Medicinæ 1730,
disputerede pro Gradu Doctoris under Præsidio af Professor G.F.F. v. Frankenau
1731. Allernaadigst beskikket provincial Medicus i Lolland og Falster 1739,
samme Aar skildret af Hr. Lacroix i København, som nu efter Begiæring følger,
blev virkelig Cancellie-Raad 1751, begyndte denne Urtesamling 1787 og fuldendte
den, ved at offere samme til Universitetet Bibliotheque 1793. Skrevet af mig i
mit 86de Aar uden Briller. De sidste ord skrevet med små fine bogstaver for at vise hvor godt hans syn var. Universitetet sendte en takkeskrivelse, der lød således: Universitetets Bibliothekarius Hr. Prof. Elert haver til Consistorium meldet: at Deres Velbyrdighed haver havt den Godhed til Bibliotheket at forære et særdeles smukt Herbarium vivum paa 190 Planter i Rammer med Glas, samt medfulgt sendt Deres Velbyrdigheds Portrait. I saadan Henseende finder Consistorium sig forbunden, til Deres Velbyrdighed, paa Universitetets Vegne at aflegge en skyldig Taksigelse, for denne Botanikkens Dyrkere saa kiærkomne Foræring. Hvilken saaledes skal blive bevaret, at den for Fremtiden kan blive en ærefuld Erindring om Giverens Fortienester i Botaniken og imod Universitetets Bibliothek. Kbhvn.
D. 28de Sept. 1793. Hornemann. Wøldike. Axel Garboe har i 1921 skrevet en artikel i Lolland – Falsters Historiske Samfunds årbog om ovennævnte donation, og på det tidspunkt hang portrættet stadig i Universitets Biblioteket, medens de sørgelige rester af herbariet lå i kælderen. I dag hænger portrættet på Medicinsk Museion, og herbariet er formodentlig helt forsvundet. Udover herbariet til Universitetet blev Kongelig Chirurgisk Academie samme år også begavet med et herbarium. I ”Kjøbenhavnske lærde Efterretninger for Aar 1793” står der: Sidst i afvigte Aar gjorde Hr. Cancellieraad Hahn det Kongel. Chirurgisk Academie en foræring af omtrent Hundrede Planter. Akademiet udvalgte derpaa Cancellie-Raaden til dets Membrum, og sendte ham i afvigte Maaned en prægtig Tobaksdaase. Paa dennes Laag staaer med ophøjede Guldbogstaver følgende Indskrift: ”Det kongelige Chirurgiske Academies Agtelses-Tegn til Hr. Cancellieraad og Landphysicus Doctor Hahn for tilsendte smukke Herbarium”. En saa smigrende Belønning mod en Doctor Medicinæ beviser noksom, at Academiet ej længere maa have Grund til at ansee Medicinerne (den Stand der Aerzte) for Chirurgernes og Chirurgiens Fjender. En saa skadelig indgroet Fordom er altsaa lykkeligen hævet. Det fremgår af Akademiets protokoller, at det med snus tobaksdåsen var Wilhelm Hahns egen ide. Han lod underhånden Akademiet vide, at det ville være passende, at de gav ham en sølv tobaksdåse. Det hedder i protokollen: Man besluttede, at udsætte dette paa en Tiid, da det i al Fald var under Academiets Værdighed at skiænke ham en Daase af Sølv. Så let skulle de nu ikke slippe; af protokollen et par måneder senere fremgår det, at Kancellieråd Hahn ved en mellemmand havde erindret om den af ham, som Agtelsestegn fra Academiet, ønskede Daase. Nu kunne de ikke længere undgå at give ham tobaksdåsen. Med hensyn til det omtalte fjendskab mellem kirurgerne og medicinerne, så har det baggrund i det, som K. Carøe skriver i sin bog ”Bartskærer og Kirurger”, at de fleste kirurger var barberer og feltskærere, medens medicinerne var Universitets uddannet. Man skal også huske på, at Wilhelms svigerfar havde været kirurg. Senere samme år skænkede Wilhelm en større bogsamling
til Akademiet. I Universitetsbibliotekets håndskriftsamling ligger det medfølgende
brev, der indledes således: Til Det Kongelige Chirurgiske Academie i Kiøbenhavn.
Herhos en Kuffert med Bøger forseglet. Betalt. Siden ieg har den Ære at være Medlem af Det Kongelige Chirurgiske Academie, saa finder ieg Fornøyelse i at offere noget dertil, som baade kan være nyttigt og til Erindring efter mig. Der følger en opremsning af de bøger det drejer sig om, og enkelte af dem kunne identificeres, da Axel Garboe i 1921 skrev sin artikel i Lolland – Falsters Historiske Samfunds årbog. To år efter, i 1795, blev Maribo Stiftsbibliotek oprettet, det startede med en ”Plan til en offentlig Dansk Bogsamlings Oprettelse i Mariboe” og det blev fulgt op med en liste til borgerne, hvorpå de kunne tegne sig for bog- eller pengegaver til det kommende bibliotek. Man leder forgæves efter Wilhelm Hahns navn på listen, jeg forestiller mig, at det har været under hans værdighed at bidrage med noget til de almindelige borgere i Maribo. Hans medhjælper Dr. Lorents Wiwet bidrog med ”Baggesens Fortællinger” og en pengegave på 5 Rigsdaler. Biblioteket var klar til udlån i 1796 og året efter var der 1424 bind i det trykte katalog, deraf 1022 danske bøger. Førnævnte medhjælper eller ”Adjunct” Lorents Wiwet, som var den anden i rækken var Wilhelm blevet påtvunget fordi han øjensynlig ikke passede sit job ordentligt. V. Ingerslev skriver i sin bog ”Danske Læger indtil 1800” om Wilhelm Hahn: Hahn synes at have enten ikke kunnet overkomme sine Forretninger eller været forsømmelig af anden Grund; thi da han i anledning af det kongelige Gods’s Salg paa Falster havde beklaget sig over det Tab i Indtægter, som deraf opstod for ham, idet de kgl. Embeds- og Bestillingsmænd nu afgik, saa blev dette vel ved Reskr. Af 26/1 1775 redresseret; men det udtaltes tillige, at han skulde ”være pligtig til vedbørlig at opfylde sine Pligter som Landphysicus” ogsaa for Falsters vedkommende ”og hverken for Vei eller Veirligt, ei heller for Befordringsskab, som Enhver efter sin Evne kan forskaffe, at nægte eller undskylde sin Komme, naar den forlanges til nogen, saa og efter Anordningerne paa vedbørlige Tider visitere Landets Apotheker, og ifald Sligt hidindtil ikke er skeet, da indberette Aarsagen til saadan Forsømmelse.” Det bestemtes da også, at hvis der fremdeles blev grund til klage, måtte han -finde sig i at få en Adjunct, som da skulde have en Deel af Physicatets Indtægter. Han har nok ikke passet sit arbejde godt nok, for den 8. maj 1782 blev Knud Carstensen adjungeret Landphysicus i Maribo, men det skal jo også siges til Wilhelms forsvar, at han jo var 75 år gammel på det tidspunkt og med hest og vogn er det ret besværligt at dække Lolland og Falster som den eneste embedslæge. Knud Carstensen blev der kun et år, så blev han Landphysicus i Ålborg, og han blev efterfulgt af ovennævnte Lorents Wiwet, som overtog embedet i Maribo, da Wilhelm døde i 1802. A. Kall-Rasmussen skriver på side 287ff i Historisk-topografiske Efterretninger om Musse Herred paa Laaland fra 1866, om den sære gamle doktor (skrevet i anledning af hans død): i mange Aar havde ingen seet denne gamle Mand; thi han gik aldrig ud og tillod ikke Nogen at komme ind til sig. En gammel Pige bragte ham Besked om hans Patienter, og derefter anordnede han Medicin. Tjenestefolkene benævnede ham altid ”vor Herre”, saa at han til sidst i Folkemunde blev kaldt ”Vorherre Doctor” og blev anseet for en mystisk Mirakel-Doctor. Efter hans død stod der ganske kort i ”Kiøbenhavns Kongelig Adresse-Contoirs Efterretninger” 27. februar 1802: Dødsfald I ”Berlingske Tidende” dagen før havde hans datter Anna Henrica imidlertid indsat denne annonce: Løverdagen den 13de
Februar behagede det Forsynet at bortkalde, efter et Mariboe den 20. Febr 1802. Paa egne og Broderbørns Vegne Henriette sal. Wulfs Fød Hahn Datteren kalder sig altså Henriette, selvom hun ved dåben blev kaldt Anna Henrica, og når hun skriver på sine broderbørns vegne er det fordi hendes brødre Jocum Henrich Hahn døde i 1787 og Jørgen eller Georg Hahn døde i 1801 to måneder før faderen. Wilhelm blev 94½ år gammel selvom datteren skriver 96. Redigeret den 15. februar 2009 Kilder: Odense Sct. Knuds kirkebog
|
%20af%20Frd%20la%20Croix%20copy%20.jpg)
