Astrupkorset.
Lene Astrup

 På Astrup mark i Mogenstrup, kommer vi jævnligt for at besøge Nic og hans familie. Når man går hen ad vejen mod Eskjær, kan man ikke undgå at se det mærkelige stenkors, der står i højre vejside.

 
Korset med Nic’s ejendom i baggrunden.

 Hvorfor står der et kors på marken i vejkanten ved Astrup Mark?? Hvor kommer korset fra? Har det en forbindelse til en kirke, og i så fald, hvilken? Findes der andre lignende kors i Danmark?

Det vil jeg i det følgende prøve at belyse, men først vil en beskrivelse af korset være på plads:

Korset er et ret klodset og groft tilhugget granitkors, det rager ca. 90 cm over jorden, og korsbredden er knap 50 cm. Foden er ca. 30 x 19 cm.. Det står, hvor der tidligere var et skel dige mellem herregården Astrups nu udstykkede tidligere hovmark og Mogenstrup Mark lige nord derfor, netop hvor vejen Eskjær – Mogenstrup – Astrup skar gennem diget, der for længst er væk. Kun korset er tilbage på en lille bid fredlyst jord.

Korset er prydet med indhuggede ornamenter på alle sider; ornamenter af reb- eller tovstave, hvilket vil sige 2 lange parallelle riller, og derimellem korte skråtstillede tværriller, så der dannes et ornamentbælte som et snoet tov. På den ene side er over korsarmene anbragt en enkelt tov- eller rebstav .

Hvordan er korset havnet her?
Hvor kommer så korset fra, og hvor gammel er det? Ja, det ser ud, som om der kunne være en forbindelse mellem klosteret og stenen, men det kan ikke bevises. Tov- og rebornamenterne kendes i England helt fra den tid, Vikingerne kom dertil, og man regner med, at det er herfra anvendelsen af tovstave er ført til de jyske granitkirker. Det ses blandt andet af, at der også i Grinderslev kirke er samme slags ornamenter på kormurens halvsøjler og på overliggeren over den lille præstedør i korets sydside. Det skal dog bemærkes, at relieffet i kirken er udført med noget større sikkerhed end på Astrupkorset. Korset ser altså ud til at stamme fra klostrets første tid, og der findes rundt i landet flere andre kors af tilsvarende art.

 Hvad er det for et kors?
Men hvad ved man egentlig om lignende kors, der kan belyse Astrupkorsets fortid? Det følgende vil være rene teorier, for kendskabet hertil er ret begrænset. Man ved dog, at der i middelalderen blev brugt opretstående stenkors som gravminder, men som regel i forbindelse med en liggende gravsten. Der blev anbragt 2 kors, én ved hver af gravstenens ender, men disse var dog oftest i en lidt anden og bredere form end Astrupkorset. Man kender dog ikke ret meget til disse, for det første var en del af træ, og for det andet blev de fjernet efter reformationen som følge af de skikke, der have knyttet sig til korsene, visse skikke, som man ikke tolererede i den nye kirke. På Roskilde landemode blev det i 1561 påbudt at fjerne alle kors fra kirkegårdene, og andre steder i landet må være fulgt efter med lignende påbud, selv om man ikke ved det med sikkerhed. Manglen på granitkors fra før 1750 – 1800 tyder dog kraftigt herpå.

I middelalderen rejste man også kors uden for kirker og kirkegårde, ganske som vi ser det i katolske lande i dag. Det kunne være ved landeveje, på torve eller andetsteds i det fri. Der findes kun ganske få historiske optegnelser om disse kors, men til gengæld er der en del sagn. Mest almindeligt er det, at et menneske har lidt en ulykkelig død det pågældende sted, og det kan jo have sin rigtighed. Vi kender skikken endnu i dag. Oprindelig – helt fra oldtiden og blandt primitive folkeslag – har der været en frygt for, at en ulykkelig død skyldtes en kraft eller ånd, som ville ondt, og at denne kraft nu var på dødsstedet. Selv efter kristendommens indførelse, levede denne forestilling videre, og der blev så rejst bodskors på dødsstedet som en form for kompromis mellem den gamle tro og kristendommen. Korsene kunne ofte være rejst af den, der havde et drab af bøde for.

Et kors ved landevejen, især ved overfartssteder og broer, hvor rejsende naturlig holdt pause, kunne mane den rejsende til bøn. På samme måde kendes eksempler på kors på torve og markedspladser, ligesom man også har haft kors i et grænseskel, i dette tilfælde mellem Astrup og Eskjær godser. En særlig art af kors, var de kors, der rejstes i en bestemt afstand fra kirken, og som i den katolske tid skulle tjene som markering af, hvor en procession skulle gøre holdt.

 
Astruplund ligger i lavningen i baggrunden.

 Disse forudgående betragtninger har imidlertid ikke givet et entydigt svar på, hvilken funktion Astrupkorset har haft, idet der ikke findes eksakte holdepunkter. Har det været et af de sidst omtalte frilandskors, eller er der en forbindelse til Grinderslev kloster?

Ja, der findes ingen beviser på, at kors som Astrupkorset har været i brug i den ældre middelalder, men muligheden for, at korset har stået i klostret kan ikke afvises. Et vejkors for at opmuntre de vejfarende til knæfald, har det næppe været, idet disse som regel var højere, måske endda med den korsfæstedes billede.

Umiddelbart vil man mene, at det slet og ret er et skeldige, som på fremtrædende vis har afmærket skellet mellem de 2 godser. Et tingsvidne om Sandemandsgang 1594[1] i skellet mellem Hvilsager og Lime sogne (på Djursland) oplyser, at mændene begyndte deres gang ved det sted ”som korset haver standet, der satte de trebunden (skel)sten”. Senere tingsvidner i samme sag nævner ”Korset” som ret markskel. I Hvilsager sogn er der endnu i dag en Sandemandsskov. Mange steder i landet er tilsvarende nævnt, skelkorsenes udbredelse kan vel antydes i de mange stednavne, der kan være afledt deraf. Der findes til eksempel rundt i landet mange ”Korshøj”, som vel kan komme af det sted, hvor korset har stået. Vi har endog på Kjellerup-egnen en landsby ved navn Skelhøje.

Det kan ikke bortforklares, at Astrupkorset har stået på et skeldige, og selv om det ikke mere er tilfældet, så var skellet der dog for omkring 150 år siden, dengang dog gennembrudt af føromtalte vej. Nu er end ikke den lille top af skellet, som korset dog havde i mange år, tilbage.

Grinderslev kloster ejede udstrakte jordegodser, og utvivlsomt store dele af sognet, hvor netop Astrupkorset står. Selv om Grinderslev Kloster er det eneste kendte i Salling, så er det fristende at formode, at netop Astrupkorset kan have været grænsemærke for klostret og Ribestolens ejendom. – beklageligt blot, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt korset står på sin oprindelige plads.

Faktiske data fra nyere tid
Da der intet findes på skrift om en tidlig tilstedeværelse af korset, hverken på de ældste matrikelkort over Astrup (1785) og Mogenstrup (1815), og ej heller i markbogen fra 1683, så må vi konstatere, at man absolut intet ved herom. At korset måske har stået ved Astrups bygninger omkring 1800, siger ikke, det har stået der i næsten 700 år. Hvis der har været 2 kors, har de sikkert været skelkors eller gravkors.

Alle oplysninger om korset er altså fra nyere tid. I 1869 foretog Lærer Strandgaard en række undersøgelse af fortidsminder i Salling, og her indberettede han også til Nationalmuseet om Astrupkorset:

” Ved den nørre indkørsel til Astrup mark findes et kampestenskors liggende i grøften. Det har stået dér tæt ved, hvor det ligger, i en 40 år og er prydet over det hele med en del indhugne streger”.

Det vil altså sige, at korset først skulle være anbragt på diget omkring 1830, og da der senere kommer en afhandling, hvori korset nævnes, fortælles der, at der tidligere skulle have været et tilsvarende kors ved den anden side af vejen. Hvis det sidste er tilfældet, så er korsene rimeligvis slæbt derhen omkring 1830 for at markere indkørslen, eller for at tjene som ledstolper. Endnu omkring 1930 kunne man uden for digets plads se stumper af ledstolper stikke op af jorden på begge sider af vejen. En tradition om, at korset er flyttet underbygges af, at en gammel mand midt i 1920’erne fortalte, at korset engang har stået på Astrup Gård.

Alderen kan begrundes i bl.a. følgende:
Man ved, at klosteret i Grinderslev eksisterede så tidligt som i 1176, og det er sandsynligvis rejst mellem 1100 og 1150.[2]

 ”Til samme tid som det ældste kloster, må sandsynligvis også regnes det mærkelige kors, Astrupkorset” der står i skellet mellem Astrup Nørremark og Mogenstrup Mark.

Korset er et af de få bevarede stenkors af den slags i Danmark, mens der i Norge er 28, Sverige 6, mens England/Skotland har mange af en ganske anselig størrelse, har man tilsyneladende her i landet forsøgt at ødelægge de fleste

Nær ved Astrupkorset lidt inde på marken nord for diget fandtes endnu for omkring 100 år siden en grå sten, der ”vender sig hver gang den lugter nybagt brød”.[3]

 Fra Skivebogen 1929:

Arkitekt Uldalls artikel om Astrupkorset i forrige Årbog (1928) s. 150 slutter med følgende ord: ”Når korset nu atter står på den plads, hvor det havde stået i en årrække, så skyldes det sikkert lærer Strandgaards forbøn for det gamle nu fredlyste mindesmærke”. Om sådan forbøn vides ikke noget sikkert. Ifølge meddelelse fra frøken Gyrithe Muller skyldes genrejsningen hendes faders initiativ. Den fandt sted tidlig i halvfjerdserne. (1870’erne) Korset lå dengang i grøften med siden op, men kaptejn Muller lod det sætte op på diget. En tid efter ville karle fra Astrup og Nørgård prøve kræfter; de trak korset op og smed det atter i grøften. Men Kaptejn Muller lod det atter sætte op, og siden fik det lov at stå. Musæumsinspektør Axel Jensen fik det fredlyst. Ejendommen, hvortil det hører, - et afbyggersted fra Astrup -, hedder nu Korstenshus.

Bækmarksbro:

Da jeg skrev ovenstående om Astrupkorset  vidste jeg intet om korset ved Bækmarksbro, men Hanne Danielsen, som jeg ikke kendte havde læst artiklen og kontaktede mig. Hun kunne fortælle, at der stadig var 2 kors ved byens nordlige udkant, og Hanne var så venlig at tilbyde at vise, hvor stenene stod. I begyndelsen af november sidste år mødtes vi så i Bækmarksbro og tog en rundtur, først til den nordlige sten.

Stenens størrelse ses tydeligt

Disse 2 kors er en del større end den, der står ved Mogenstrup, og det var forbavsende, men  imponerende, for jeg havde nok forestillet mig noget i samme størrelse. 
Det ene kors står lige nord for byen og ser ret medtaget ud. Når man kører mod Lemvig, kan man ikke undgå et se det, men det er jo ikke en vej, vi kører, så jeg havde ikke tidligere observeret det. Korset står - som det andet - på et dige, men her var der ikke meget mere end en top tilbage. Det var en lidt diset dag, så man skulle forcere højen med varsomhed for ikke at kure tilbage, men billeder skulle der jo tages. Denne sten så ret groft udhugget ud og manglede reliefbåndene, hvilket var lidt skuffende 

Stenens forside            Stenens bagside

Det andet kors - derimod - står endnu på diget lige over for skolen. Dette kors skulle man imidlertid nok vide, var der for krattet omkring det var ret vildtvoksende, og fra landevejen små 100 meter væk, er det umuligt at se det, størrelsen til trods. For at se rigtigt på stenen og også få et billede, var det næsten nødvendigt at fjerne lidt af det mest vildtvoksende krat, men så var det også et pragtfuldt skue.

Da stenen var frilagt kunne vi rigtig se ornamenter og reliefbånd, som var der. Stenens forside havde båndene på kroppen, men ingen udskæring på armene. Noget andet var, at det kunne se ud, som om man havde forsøgt at lave et stiliseret ansigt på forsiden. I hvert fald skal der ikke megen god vilje til. Jeg er meget glad for, at jeg fik lejlighed til at se disse 2 kors.

   Her er så for- og bagside på den anden sten 

Hvad ved jeg så om disse 2 sten?

Gamle kilder siger, at de stammer fra Middelalderens Bispestol i Ribe, hvilket passer godt med teorierne om Astrup-korset, Stenen er knyttet til Bækmark, en gammel hovedgård, ganske som Astrup. Gården tilhørte som sagt Ribe Bispestol og lå på et strategisk godt sted, nemlig ved vadestedet over Flynder Å på den nord-sydgående vej gennem Vestjylland. Stenen kan - som én af teorierne ved Astrup-korset - have tjent til at markere, hvor skellet var mellem den gejstlige vej og den almene. Der skal efter andre efterretninger have været i alt 4 sten, et til hvert verdenshjørne.

Den hvide dame

Gammel overtro eller folkesnak har imidlertid sin egen historie om korset. Der var en hvid dame, der gik igen, som det jo siges at gøre på flere herresæder, bl.a. Pallisbjerg ikke langt derfra. Denne hvide dame lod sig særlig se julenat. Juleaften sad folkene på Bækmark og spillede kort, et spil, der hed " I brudesengen". En af karlene sagde så for sjov, at hvis han vandt, kunne han jo vælge Den hvide Dame, men det skulle han aldrig have sagt, for han vandt hende!!

Da han om aftenen var gået i seng, kom hun for at hente ham med sig ud. Dette gentog sig nat efter nat, og til sidst var han næsten vanvittig. I sin nød klagede han sig til præsten, der kunne mane, og han fik jomfruen manet ned ved et dige, hvor der stod et korstegn. Selv fik han besked på at rejse sydpå, så langt som syd for Kongeåen, før ville han ikke få fred. Han skulle blive der resten af sit liv, for der kunne jomfruen ikke nå. ham.

Kilder:

Skive Folkeblad 12/11 - 1991

Skive historisk årbog 1914, 1928 og 1929

http://www.visitskive.dk/sw36581.asp

O. Nielsen: Historisk - topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld herreder

Redigeret 21. januar 2009