Orkanagtigt uvejr i Limfjorden den 16. oktober 1892.
Skrevet af Lene Astrup

Furfiskere druknet, blandt andet tipoldefar, Peder Jeppesen Stærk
Livet som fisker har aldrig været ufarligt, selv om det med moderne både og moderne sikkerhedsudstyr er blevet anderledes end det var for mere end 100 år siden. Mange søfolk kunne ikke svømme, og selv om de kunne, havde de vel ikke mange chancer, når først de landede i det kolde vand. Således slap furboerne heller ikke for, at der i hårdt vejr omkom søfolk, og det var netop, hvad der skete med min tipoldefar, Peder Jeppesen Stærk.

Om aftenen og natten søndag den 16. oktober 1892  lå flere fiskerbåde fra Fur og fiskede med snurrevod på fjorden ved Fur. Der var helt stille vejr, og de fleste både havde lagt mast og sejl ned. Det viste sig at være et held for dem. I det stille vejr hørte man en underlig susen, og gættede på, at det var fra en damper, men det kunne jo ikke passe, for så ville man vel have set lanternerne, og dem så man ikke noget til.
Med ét var en storm af orkanagtig styrke, der ikke havde været set i mand minde, over dem, og de både, der ikke havde masten lagt ned, nåede det end ikke. Man mente, at 4 af Fur-bådene kæntrede. I løbet af mandagen fik man i Nykøbing navne på de 3 af mændene, Anders Didriksen og Jens Christensen, begge ungkarle og en ungkarl mere, samt Peder Stærk, der var gift med kone og børn. På Fur drev 2 andre både i land ifølge avisen, men hvilke besætningsmedlemmer herfra, der druknede var endnu om tirsdagen ukendt. Det viste sig senere, at kun 2 af bådene var gået under, nemlig de 2, hvor min tipoldefar og de 3 ungkarle befandt sig.
Omkring et halvt hundrede Furfiskere søgte mod Nykøbing og overnattede der. 

Tirsdag søgte man efter ligene af de druknede. Den ene båd, hvori Therkild Jensen, søn af gårdmand Jens Therkildsen og Anders Didriksen, eneste søn af Didrik Andersen, havde befundet sig, blev af Furfiskere fundet i bredningen mellem Fur og Mors. Den anden båd, hvor Jens Christensen, søn af afdøde husmand Christen Jensen og Peder Stærk befandt sig, blev af fiskerne fundet under vestkysten af Fur. Jens Christensens lig blev fundet tirsdag, 2 dage efter ulykken.  De 3 unge mænd blev alle begravet fra Fur kirke den 22. oktober 1892.

Peder Stærks lig, derimod blev først fundet næsten en måned senere og blev begravet den 12. november 1892. De 2, der fandt ham var fiskerne Knud Christensen og Peder Hald, der fik ham i garnet første gang, de kastede det ud det selvsamme sted, hvor fiskerne fra Fur i 8 dage havde forsøgt at finde den omkomne. Knud Christensen er min oldefar, mors farfar.  
Tilbage sad nu enken, Inger Larsen med 3 hjemmeboende børn, på 17, 14 og 6 år. Ulykken ramte hende hårdt, og det samme gjorde sig gældende for Jens Christensens fattige mor, der kun havde sønnen, som var eneste barn, at støtte sig til. 

Skive Folkeblad opfordrede derfor til, at der blev iværksat en indsamling til fordel for de 2 enker. Nogle af furboerne dannede derfor en komite bestående af købmand Henrichsen, fiskehandler Larsen, gårdejerne Niels Mikkelsen, Niels Hansen og Christen Sohn, der i løbet af ganske kort tid allerede havde de første 100 kr. indsamlet. Fra Ertebølle havde en Thomas Pedersen samlet ind, og kunne aflevere 40 kr. og 10 øre til komiteen. I Durup gik lærer Pedersen i spidsen for en indsamling i Salling og tilgrænsende egne, hvor han forsøgte at samle penge til de hårdt trængende.
 Hvor meget, der i alt blev indsamlet til de 2 enker, ved jeg ikke.

Kapsejlads med sjægt i Limfjorden ved Fur august 1900. Det var denne type båd, Peder havde. (Foto: Esbjerg Søfarts- og fiskerimuseum)

Peder Stærk fik efter sin død en dattersøn Knud. Hans mor var Inger Marie, og Knud blev født i 1895 og døde kun 16 år gammel i 1910. Knud var gået i bedstefaderens fodspor og var ungmand på skonnerten Laura - hjemmehørende i Nykøbing - og druknede i Skive Fjord ved Hvalpsund ud for Thise sogn.

En anden ulykke mellem Fur og Mors under samme orkan
Rebslager Thomas Pedersen Kjær junior, der havde en båd, tog på en lysttur til Fur sammen med kunstdrejer Poulsen - Dal og hans 3 sønner, manufakturhandler Anders Madsen samt læderhandler Niels A. Christensen og hustru, da de ville nyde det smukke vejr. Båden var en mindre halvdæksbåd, der ikke tålte nogen særlig sejlføring. Turen begyndte måske godt, men fik en sørgeligt afslutning!

Ved 7-tiden om aftenen afsejlede de igen fra Fur, men kort efter brød det kraftige uvejr løs. Ingen af de ombordværende havde nogen særlig erfaring med bådens manøvrering under så vanskelige forhold, og man formodede, at kæntringen sikkert var sket ret hurtigt efter afsejlingen. Båden anslås at være gået til bunds ret hurtigt ind under land på Sallingsiden, men ingen af de ombordværende havde været i stand til eller kunnet redde sig i land ved svømning. De druknede alle.

I Nykøbing Mors kirkebog kan man se, at læderhandler Kristensen, Thomas Pedersen Kjær og de 2 af Kristen Poulsen-Dahls sønner blev fundet kort efter ulykken, og alle 4 blev begravet den 27. oktober. Manufakturhandler Anders Madsen blev fundet efter en månedstid, den 25. november og begravet 2 dage senere. Så gik der små 14 før det næste lig dukkede op, nemlig Kristen Poulsen - Dal, der blev fundet på Aasted Forstrand den 2. december og begravet den 7. december. Et par dage efter, blev læderhander Christensens kone, Karen Margrethe, fundet. Hun blev begravet den 16. december.

Nu gik der ½ år, før den sidste, den ældste af Poulsen - Dals 3 sønner, Hans blev fundet. Han var drevet i land ved Selde Strand Sct. Hansaftensdag og blev begravet den 28. juni. I Selde kirkebog kan man læse, at læge Sørensen, der udfærdigede dødsattesten skrev, at liget var i opløsning.

8 mennesker mistede livet på den tur - samme døgn som de 4 fiskere måtte lade livet under udførelse af deres arbejde med at bjærge føden, for Peder Stærks vedkommende til kone og børn. 
Tilbage i Nykøbing sad 2 enker, den ene havde udover manden mistet 3 sønner på 9, 11 og 13 år, og tilmed gået i uvished mere end ½ år før liget af den sidste af dem drev i land. Parret havde 3 piger, der nu var 3, 6 og 8 år gamle. Jeg har ikke kunnet påvise andre børn. Familien tilhørte valgmenigheden i Øster Assels.
Foruden disse enker var 3 hold forældre, der havde mistet en søn, for hvem voksenlivet stort set lige var begyndt.

Min fætter, der er opvokset på Fur og selv sejlede i hele sit arbejdsliv, sagde engang, at de fleste af de både, der gik ned, gjorde det af begærlighed! Når der var gode fangster, skulle der noget i båden, og det førte tit til faretruende situationer.

Mange strandvaskere driver i land i de kystnære sogne, hvilket ses i bl.a. kirkebøgerne fra Selde og Aasted. Nogle gange har man en formodning om, hvem det er, andre gange ikke. Ligenes tilstand er også meget forskellig alt efter, hvor længe de har ligget i vandet.

Der skulle, efter hvad jeg har læst, også være fiskere fra Himmerland, der fiskede sydvest for Fur, der blev overraskede, og de søgte ind mod Nykøbing og fik bådene op på stranden.

Skrevet 15. februar 2009.

I maj 2010 fik jeg en henvendelse fra et barnebarn til Sigrid med yderligere oplysninger, som sammen med kirkebøgerne danner grundlag for nedenstående tilføjelse:

1876, 29. september            Sigrid
1878, 2. februar:                 Thorvald
1879, 4. oktober                  Hans Helgesen,  druknet 16. oktober 1892 (findes ved Selde efter ½ år)
1881, 23. august:                 Gunnar Dal druknet 16. oktober 1892
1883, 23. marts:                  Olaf Dal druknet 16. oktober 1892
1884, 9. oktober:                 Gudrun
1886, 4. april                       Herdis
1887, 28. november            Johannes
1889, 23. juni:                     Helga

De 3 ældste er født i Øster Jølby, hvor familien da boede. Kristens bror, Anders startede højskolen i Galtrup, og var på daværende tidspunkt var forstander.
De 6 yngste børn er født i Nykøbing.

Sara Dal førte forretningen videre efter drukneulykken, først med hjælp fra en af svendene, som senere blev gift med Sigrid. I 1896 flyttede det unge par til Hobro, hvor han blev selvstændig drejer. Christian Touborg, der tidligere havde været svend hos Kristen Dal i 7 år, blev herefter ny hjælper/partner. Han overtog i øvrigt forretningen i 1906.

Rettet 31. oktober 2012