Peder Jensen Tækker fra Kjelstrup og uenigheden med faderen:

Han blev født i september 1763 i en børneflok på 5. Han havde en ældre bror, samt 2 yngre og en lillesøster; forældrenes første barn, en pige, døde kun 5 dage gammel. Forældrene var Jens Pedersen Tækker (Grønborg) og Dorthe Christensdatter Overgaard, og de var fætter og kusine.

Familien boede på landet og havde været bønder i generationer, og forældrene var da også agtværdige og hædrede borgere i det samfund, de boede i. De ernærede sig ved agerdyrkning og huslig flid. Det var ikke så almindeligt på den tid, at forældrene sørgede for, at børnene ikke blot blev godt opdraget, men også forsøgte at berige dem med kundskaber, der så absolut ikke var almindelige for deres stand, kundskaber, der kunne hjælpe til med at gøre dem lykkelige, hædre og forfremme dem. Den opdragelse medførte da også de 3 brødre alle hævede sig op over bondestanden og blev jurister, ligesom de også tog moderens navn Overgaard.

                      Da moderen døde, var Peder 24 år gammel, og faderen afstod frivilligt sit fæste på en af Ullerupgårds bedste bøndergårde i Kjelstrup i Hillerslev sogn. Peder overtog gården den 5. maj 1787, omtrent 2 måneder efter, at moderen døde. Hvorvidt det nu var det, han havde lyst til eller ej, melder historien intet om. Det er vel ikke helt usandsynligt, at han også som brødrene kunne have haft lyst til at læse, og hvis det har været tilfældet, så har det sikkert ikke været særlig tilfredsstillende at være udset til den, der skulle overtage gården.

                      Det var ganske almindeligt, at forældrene blev boende på gården, når sønnen overtog fæstet, hvad enten det nu har været frivilligt, at faderen afstod gården som her, eller det har været på grund af alderdom og dermed forsømmelse af gården. I Ullerupgårds fæsteprotokol side 335 finder vi Peders fæstebrev. Teksten i protokollen er i øvrigt skrevet af Peders bror, Christen, der på det tidspunkt var forvalter på Ullerupgaard. Efter der første indledende almindelig bemærkninger, hvor der blandt andet gøres rede for, hvem der er godsejer, nuværende fæster og gårdens størrelse, samt fæstet størrelse, 10 Rdl. årligt, kommer vilkårene hvad angår faderen:

”som berørte Jens Pedersen Tækker nu saaledes har afstaaet sit fæste og opladt gaarden til benævnte sin søn Peder Jensen, er dog ligefrem følge, at fæsteren ej alene skal forsørge og i alle dele underholde, opvarte og tilsee sin fader sin livstid, samt efter hans død, lade ham cristsømmelig og anstændig til jorden besteedige efter stand og evne, men fæsteren skal endog være pligtig, saa længe bemeldte hans fader for godt befinder og har sinds- og legemskræfter at styre og råde til gaardens og fæsterens bedste, da at være hans raad og stÿrelse i alle ting underkastet og ej befatte sig med noget som angaar gaardens drift og brug, uden at det er med faderens vilje og samtykke, langt mindre vise faderen mindste ulÿdighed, men i alt omgaas ham med al sønlig  kærlighed og agtelse, hvorimod Jens Pedersen Tækker udretter til fæsterens tjeneste hvad gerning og arbejde han formaar og hans kræfter tillader, samt i alle dele seer hen til fæsterens og gaardens bedste. Ligesaa skal fæsteren forbemeldte Peder Jensen være pligtig at give hans eneste og hiemmeværende Sÿster Dorthea Jensdatter fri brÿllupskost naar hun engang forsÿnes med ægteskab, alt som anstændig og efter deres stand passende kan være, samt saa længe hun hiemme forbliver, omgaaes hende kærlig og saaledes at ingen klagemaal over hans opførsel skal indløbe. Skulle imod forhaabning hænde sig at fæsteren ved døden afgaar før hans fader Jens Pedersen Tækker, da nyder Faderen i sønnens sted dette fæstebrev godt al sin livstid imod opfÿldelsen af foranskrevne fæsteforpligtelseer. Dets til bekræftelse under min haand og segl.   Ullerupgaard den 5. maj 1787.

Sign. N. Toft[1]

Fæstebrevet ses her

 Peder blev i februar 1791 gift med Inger Madsdatter fra Skovsted. De fik en datter, Dorthe, der døde kun 5 dage gammel. August 1692 fik de en ny Dorthe. Man kan forestille sig, at deres giftermål har været ret tæt på, at Peders søster, Dorthe, også giftede sig. Hendes trolovelse har jeg dog ikke fundet, men hun får sit første barn i 1792.

Det unge par har nu boet på gården med den gamle far/svigerfar på aftægt, hvilket sikkert ikke altid har været lige let. Især ikke når man betænker, at han hver gang havde det sidste ord at skulle have sagt om alt, der angik gårdens drift. Det var nu ikke helt usædvanligt på den tid, men de fleste ville vist betakke sig i dag! Faderen var jo heller ikke så gammel, da han afstod gården, omkring 56 år, men uden kone var det ikke så let. Peder med sine 24 år var ganske vist ikke gift, men datteren Dorthes var hjemme, og har helt sikkert ført hus. Bestemmelserne i fæstebrevet gjorde jo nærmest på forhånd et godt forhold mellem far og søn umuligt, og deres fælles bopæl fik da også en brat ende. At det kom til at forholde sig sådan, og at det ikke altid gik helt gnidningsfrit, har vi en klar sag om, idet faderen indsender en klage til amtmanden, hvor han klager over den behandling, han får at sønnen.

Jens Pedersen Tækker sender brevet til amtmanden, og det er dateret den 7. februar 1798. I klagen beskriver han, hvorledes han ved konens død frivilligt havde overladt fæstet til sønnen Peder i 1787, og han henviser til de passager i fæstebrevet, der omhandler de rettigheder og pligter, han – Jens Pedersen Tækker – skulle have som den tidligere fæster. Han hævder endvidere, at såvel gård som besætning var i god stand, da han overlod gården til sønnen, og at godsejeren havde ladet ham få den til 10Rdl. Årligt i afgift. Desuden havde den ældre bror Christen betalt indfæstningsafgiften for Peder, så faderen kunne nyde sin alderdom og få en god omsorg. Han fortsætter klagen:

”jeg troede min søn til, thi ellers havde jeg ikke opladt gaarden til ham. Men uagtet jeg, som en gammel mand har arbejdet ved gaarden for ham, over mine kræfter, saa har han hidtil lønnet min sved og flid for ham med utrolig ondskab og grovhed, næppe under mig det fornødne til livets ophold, nægtet mig de nødtørftige daglige klæder, saa jeg til skam for menneskeligheden har maattet gaa som den usleste betler, ej at tale om den slette omgang jeg i det øvrige har mødt, som den 7. januar sidst overgik dertil, at min søn om nattetider drev mig paa døren, da jeg vægrede mig ved at ligge hos en omgaaende betler og formente, som gammel mand, at burde have min seng alene fri for betleres og landløberes fællesskab. Jeg maatte da tage min tilflugt til min datter, hos hvem jeg hidtil har opholdet mig. Men som min søn Peder Jensen nægter at [udlevere?] mig min seng, som ikke har været at formaa til at tilstaa mig noget passende og billigt underholdning saa længe jeg lever, saa i hvor ømfindtligt det end er mig ved lov og ret at indtale dette mit billige krav med hvad videre jeg paa grund af forbemeldte min søns slette opførsel imod mig med rette kan have fordring paa.”[2]

 Han anmoder om, at han og sønnen kan blive indkaldt til en Forligelseskommision, så de kan få et mindeligt forlig, og at husbonden Nicolai Toft til Ullerupgaard ogsaa maa indkaldes for at paahøre forliget ”ifald samme opnaaes, dels for derunder at give sit samtykke til de reservationer jeg under forliget paa grund af min søns fæstebrev beføjes at tage”,  men det lykkedes dem ikke at komme til enighed, og sagen blev derfor henvist til rettergang ved Hillerslev Herredsting, og her kom den for retten den 27. marts 1798, og her kan man i justitsprotokollen læse, hvordan det gik. Jens Pedersens klage samt herredsfogedens stævning blev lagt frem i retten, og i den stævning, som herredsfogeden sendte, står bl.a. om hans beskrivelse af forholdet mellem far og søn:

”….. at derimod Peder Jensen ikke har undset sig ved at bruge sin gamle fader som ?? og træl i allehaande strengt arbejde, saasom han ikke haver holdet det fornødne folk til gaardens arbejde, omgaaet ham ondskabsfuldt og nedrigt i alle dele, derhos næppe undet ham det fornødne til livets ophold, og ikke skammet sig ved at lade ham gaa i saa ringe og pjaltede klæder, som den usleste betler, hvor formedelst hans kræfter og helbred i højeste grad er blevet svækket, tilsidesat hans raad og styrelse i alle dele, og endelig d. 7. januar sidst begegnet ham saa umenneskelig, at han af samme sin søn under de skændigste og skammeligste udtryk blev drevet paa døren ved nattetide og maatte søge husly andet steds i byen.

Jens Pedersen Tækker har derefter søgt paa alle mulige maader at forenes med forbenævnte sin søn om billig afgift af gaarden aarlig til hans underholdning, men dertil har Peder Jensen ikke været at bekvemme, som ej heller vil udlevere sin fader hans sengeklæder, uagtet sagen i hensigt til mindelig afgørelse har været ventileret for den anordnede forligelseskommision.”

Som vidner i sagen var indkaldt Inger Madsdatter, Peder Jensens kone, naboen Christen Kortegaard og hans kone, Maren Horrebov og søn Peder Madsen, Peder Horrebov, ….Krog. Lars Mikkelsen, Thomas Pedersen og Jens Overgaard (sikkert Peders farbroder) alle fra Kjelstrup og Niels Jensen Krog af Hillerslev. Nogle af vidnerne var naboer og andre har sikkert tjent hos Peder Jensen.

Protokollen fortsætter:

”For end engang at prøve mindelig forlig, havde Byskriver Brøndlund Jens Pedersen Tækkers fuldmagt til at slutte og indgaa med hans søn Peder Jensen Tækker følgende forening og accordt:

a.      at han Peder Jensen betaler sin Fader eller hvem der opholder ham aarligt saalænge han lever, 2 tdr. rug, 2 tdr. byg in natura, eller efter hvert aars capiteltakst, samt 5 rd. I penge, det halve til hvert aars 1. maj, og det andet have hvert 1. nov.

b.      At han udleverer sin fader en forsvarlig seng, eller inden 8 dages forløb betaler derfor 10 rd., hvilket alt hvad den første post betræffer indstilles til husbondens Hr. Cancellieraad Tofts approbation og tilstaaelse at saadan en aarlig deputat skal hæfte paa gaarden i tilfælde af salg elles fæstes forandring, hvilken approbation ligeledes inden 8 dages forløb anskaffes af Peder Jensen Tækker.”[3]

I første omgang blev der ikke nogt forlig, men som sagen skred frem, og kom til rettergang i Hillerslev Herredsting erklærede Peder Jensen på et tidspunkt, at han gerne ville indgå forlig, hvis byskriver Brøndlund på faderens vegne ville indgå, ”at hans fader Jens Pedersen aldeles frasiger sig al bestyrelse af gaarden og alle øvrige rettigheder, som han paa nogen maade kunne tilkomme efter det indstævnte meddelte fæstebrev af 5. maj 1787.”

Faderen havde altså taget ophold på Grøngård hos datteren Dorthe, der var gift med Anders Pedersen Bonde. Hvorvidt Peder og hans far kom til en forsoning, ved man ikke, men det må stærkt betvivles, for da faderen døde, havde han skrevet et testamente, hvori han forsøgte at udelukke Peders børn fra arv efter ham.

 (Peders ældre bror, Christian, døde barnløs i 1807, og hans far og søskende arvede hver en femtedel, omkring 4000 rd. Peders andel gik videre til hans børn).

Imellem dokumenterne til skifteprotokollen ligger Jens Pedersens testamente, som her gengives:[4]

Jens Pedersen Tækkers testamente af 31. aug 1811

Efter min afdøde søn proprietær Christen Overgaard i Aalborg, er jeg ifølge ham oprettet testamente bestemt min arvedel, lige med enhver af hans søskende, og paa den maade er hans halve bo delt i 5 lodder, skønt jeg efter loven var retmæssig arving til samme, da han ingen livsarvinger efterlod sig.

Skiftet efter bemeldte min afdøde søn er vel endnu ikke sluttet, men saavel efter testamentets indhold som boets tilstand, formodes min arvedel omtrent at beløbe sig til 4000 Rd, hvis deling efter død, jeg ønske fastsat efter billige grundsætninger, i særdeleshed med hensyn til at samme er den eneste formue eller ejendom jeg har at efterlade mig. Og da jeg nu er en svag og gammel mand, paa omtrent 80 aar, saa er det jeg hermed paa Hans Majestæts forventede allernaadigste confirmation, i berørte henseende har gjort følgende testamentariske bestemmelse:

Mine endnu levende børn er 2de sønner nemlig examineret juris Thomas Overgaard og Prokurator Morten Overgaard, samt en datter ved navn Dorthe Jensdatter gift med Anders Bonde i Grøngaard. Af disse mine børn har jeg i en lang række af aar, nydt min ophold, pleje og alle andre fornødenheder, uden noget vederlag. Ja, i særdeleshed har byrden i saa henseende falden paa min datter, i hvis hus jeg har opholdt mig. Min næstældste søn Peder Jensen Overgaard, hvis opførsel saavel imod mig som i alle andre henseender, har været lastværdig, er for nogle aar siden bortdød, og har efterladt sig 3 børn, der i hans sted indtraadte som arvinger i forbemeldte min ældste søns stærvbo. De have altsaa modtaget en del af den arv som de først efter min død lovmæssugen var tilfalden, og med hensyn til at de ingen byrder har haft af min forsørgelse og ophold, saavelsom og i betragtning af at den dem allerede tilfalden arvekapital vil – rigtig anvendt – være tilstrækkelig til deres lykkes fremme i bondestanden, hvorunder de er opdragen, tror jeg at finde hjemmel til ganske at udelukke dem af nærværende testamente. Men derimod finder jeg det billigt at min datter hvis kærlighed og retskafne omgang imod mig jeg fuldkommen erkender, indsættes i lige arv med forbemeldte hendes 2 levende brødre. Bygget paa disse grundsætninger er det min bestemmelse, at naar bemeldte mine 3 børn Thomas, Morten og Dorthea Jensdatter Overgaard, som myndige arvinger, efter min død skal være berettiget til at dele, ikke alene foranførte min testamentariske arv, men ogsaa alt andet hvad jeg efterlader mig – som alene bestaar i mine igangs-klæder – i 3 lige dele imellem dem, uden nogen prætentioner derpaa fra ovenmeldte mine sønnebørns side, dog under følgende vilkaar:

1.      at mine børn i fællesskab bekoster min jordefærd paa en anstændig, samt efter stand og vilkaar paa passende maade.

2.      at de besørger min og min forhen afdøde kones gravstæder belagt med en simpel gravsten, forsynet med en passende gravminde.

Til bekræftelse haver jeg dette testamente underskrevet forseglet, ligesom jeg og har formaaet Friedrich Jensen i Thisted og Thomas Horboe i Kielstrup, som begge overværende til vitterlighed at underskrive og forsegle.

 Grøngaard i Hillerslev Sogn den 31. aug. 1811

Jens Pedersen
holdt ved pennen

Testamentet kunne dog ”ikke qvalificere sig til confirmation” hvorimod der blev ”udfærdiget bevilling for hans datter Dorthe Jensdatter til at gaa i lige arv med sine to brødre efter fornævnte deres fader”

Selv om Jens Pedersen efter eget udsagn intet ejede, så manglede der vist ikke noget ved hans begravelse. Det ses i forbindelse med udgifterne til hans begravelse:

31. august 1811:

Bekommet 1 eges fiæl 24 rdl., sværte, reb og lim
Søm, sølvergløde og kobberrød
7. september 1811:
1 anker 33½ pot aqvavit
1 anker dansk brændevin
½ anker 91 pot conjac
9½ pot vin
16 pund kaffebønner
8 pund lys candis
2 toppe raffinade
¼ td. koge ? the
¼ pot fr. Brændevin
1 røget flæskeskinke
1 ¾ pund mandler, 1 lod cardemomme
3 pund raffinade, tvebakker
10 pund risgryn
3 rund rosiner
2 pund corender
2 pund svesker
4 lod anis, 4 lod allehaande, pebber, canel, muskatblomme og safran
3 pund lumper og 2 pund sirup
canel og nelliker
1 td. bergens fisk
2 pund cardemom nelliker og muskatblomme
5 fl. gl. vin

 I alt varer for 405 Rd. 3 mk. 2 sk. Eller by 67 rd. 3 mk. 81/3 sk

Skrevet af Lene Astrup den 5. oktober 2007