Retur

Jørgen Bertelsen Taulov
Af Jørn Christiansen

Jørgen Bertelsen Taulov er min 8 x tipoldefar; han blev født den 6. april 1606 i Taulov, hvor hans far Bertel Iversen var præst, og senere provst i Elbo Herred. Hans mor Ellen Jørgensdatter var præstedatter fra Udby på Fyn.

Den lille Jørgen blev seks år gammel sendt i skole i Middelfart ¹⁾, man må vel gå ud fra, at han har boet i Middelfart, medens han gik i skole der. Fra 1617 til 1622 gik han i skole i Kolding ¹⁾, det var i Den lærde Skole, som lå sydvest for kirken, en liden grundmuret Bygning paa 10 Fag, 23 Alen lang, 13 Alen bred og paa én Etage med dobbelt Qvist imod Byen og Skolehaven ²⁾. I 1622 rejste han til Roskilde for at blive indskrevet i Roskilde Domskole, hvorfra han blev student i 1625. Under navnet Georgius Bartholinus Colding blev han indskrevet på Københavns Universitet ³⁾ den 4. maj 1625 hos Dr. Fincke ¹⁾.

To år efter den 6. april 1627, blev han ansat som Hører på sin gamle skole i Kolding ²⁾, men der var krig i Jylland, kejserens tropper havde indtaget Holsten og Jylland, og Jørgen blev frarøvet al sin ejendom af de kejserlige soldater. Han flygtede til København på en skude 14 dage før Mortens dag ¹⁾, om foråret, den 10. maj 1628, blev han ansat som Hører på Roskilde Domskole indtil den 9. maj 1631. Medens han var i København og Roskilde tog han Baccalaurei-Graden (Bachelor).

Roskilde Domskole tildelte ham et rejselegat, og den 3. juni 1631 rejste han fra Helsingør med det Kongl. Skib de 3 Løver til Holland. Han indskrev sig på universitetet i Franeker i Friesland under navnet Georgius Bartholinus Thaulenius ⁴⁾. Universitetet i Franeker var blevet oprettet i 1585 med det formål at fremme Calvinismen, og mange danske studenter studerede der for senere at blive præster og undervisere. Han var der mindre end et år, da han på grund af sygdom måtte rejse hjem den 26. februar 1632. Efter 6 ugers ophold hos familien i Kolding rejste han mod København ¹⁾, men undervejs tilbød Biskoppen på Fyn, Hans Mikkelsen, ham at blive rektor i Nyborg ¹⁷⁾. Flere kilder siger, at det var Nykøbing Falster, men det var Nyborg, og det står også præciseret i Edsbog for Præster og Rektorer i Fyns Stift 1616-51 ⁵⁾, hvor der står: Georgius Bartholinus Taulovius, Rekt. i Nyborg, 26. maj 1632.
Det blev heller ikke til en lang karriere her, for Danmarks Riges Råd udvalgte ham til at rejse på en dannelsesrejse, som hovmester, for den unge adelsmand Niels Wind ⁶⁾.

De rejste fra Danmark den 22. august 1633 for at besøge Holland, England, Frankrig, Schweiz og Italien. De rejste over land til Holland hvor de ankom til Amsterdam den 4. september ridende på en elefant ¹⁾. Efter en rundrejse i Nederlandene lod de sig indskrive på universitetet i Leyden den 1. oktober 1633 som Nicolaus Wind Danus 22 år lit. Stud, (det var ikke rigtigt med alderen, for han var faktisk kun 18 år, født den 10. august 1615)¹¹⁾ og Georgius Thaulovius Danus 28 år lit. stud. ⁷⁾ Efter nogle måneder i Leyden rejste de videre til England, og ankom til London den 12. juni 1634. Opholdet i England varede ikke længe, for den 24. juni ankom de til Paris, hvor de blev et par dage og rejste videre til Orleans den 26. juni. Jørgen Bertelsen førte dagbog under rejsen, men den ser ud til at være bortkommet; Jørgen Carstens Bloch, som skrev Den Fyenske Geistligheds Historie i 1787 må have haft adgang til dagbogen, for han refererer fra den blandt andet: Den 16^de Aug. Vare vi i Hospitalet til Angiers, udi hvilket er 1) en kiøn liden Stue, som Apothekeren boer. 2) Et Apotheque for de Fattige i Hospitalet. 3) Uden for Apotheket ere 3^de Fyrster begravede af England med 2^de Fyrstinder, som have funderet samme Hospital.
Hospitalet er afdeelt i 3 Parter, paa den høire Side ere Karlspersoner deres Senge, paa begge Sider 51 tilsammen. I den mellemste Gang ere ingen Senge, men Skiærværk paa begge Sider, hvor der prædikes om Søndagen for de syge; Men oven til er en Seng, udi hvilken den, som kommer ind i Hospitalet nedlægges, og skrifter for Præsten alle sine Synder.
Paa den venstre Side ere Qvindespersoners Senge 50, paa begge Sider, ligesom hos Karlene, nette og alting reent. Paa Enden ved Qvindernes Side er et Kammer, hvor fattige skrøbelige Barseqvinder af Byen indlægges. Ellers findes paa Væggen en Tavle ophængt, paa hvilken findes optegnede de personer, som ikke maa annammes i Hospitalet, som ere: 1) Spedalske, 2) De som have den hvide Rose, 3) Værkbrudne, 4) Røvere, 5) De som ere lemlæsted paa Ry, 6) De som ere tegnede for Tyverie, 7) Ei heller Hittebørn. Andre fattige Syge indtages der, og en Medicus besøger dem 3 gange om Ugen, indtil de blive curerede, og kan komme ud igien, og andre i deres Sted.

 De lod sig indskrive på Rideskolen i Angers ¹³⁾, hvor de blev indskrevet som Nicolaus Wind og Georgius Bartholinus. Rideskolen var populær for unge udenlandske adelsmænd, som på én gang kunne lære det franske sprog og de eleganteste ridderlige idrætter. Den 11. juni 1635 var de atter tilbage i Paris ¹⁴⁾, den 1. november 1635 kom de til Genève ¹⁵⁾.
Jørgen Berthelsen blev indskrevet på universitetet i Padua i Italien den 18. december 1635 som Georgius Bartholinus, Taulo-Danus ⁸⁾, men her står intet om Niels Wind; men ifølge Vello Helk ¹⁵⁾ er han indskrevet den 17. december. I Padua har de sikkert boet hos den danskfødte læge Johan Rhode, som altid beredvilligt åbnede sine døre for danske og andre europæiske studierejsende ¹⁶⁾. Samme Johan Rhode har sikkert også forsynet dem med introduktions skrivelser til brug ved deres fortsatte færd sydpå til Rom. De ankom til Rom i begyndelsen af april 1636, og tidspunktet var ikke tilfældigt, for påsken var det år i midten af april, det var palmesøndag den 10. april. Selvom de fleste danskere var af den ”nye” reformerte kirke, så sørgede de fleste for at være i Rom i påsken for at opleve de store religiøse optog og fester. I Rom var der allerede dengang fremmedførere, turistguides, og en af de mest kendte Giovanni Alto ¹⁶⁾ henvendte Taulov og Vind sig til. Giovanni Alto, som var døbt Hans Hoch, var Schweizer gardist hos paven, men han var meget historisk interesseret og delte ud af sit store kendskab til Rom som fremmedfører. Han førte stambøger over de fleste af de gæster han havde hjulpet, det blev til fire bind fra tiden 1606 til 1659 året før han døde. Bøgerne befinder sig i dag i Vatikanets bibliotek. Niels Wind er indskrevet i stambogen den 6. april 1636 og Jørgen Taulov den 8. april. Vello Helk ¹⁵⁾ skriver, at Wind fortsatte til Napoli, og rejste tilbage over Livorno, Marseille, Lyon til Paris med ankomst den 28. juni 1636, Taulov er ikke nævnt, men de rejste jo sammen. De forlod Paris den 18. juni 1637 og rejste først til England og derefter til Nederlandene.
De kom tilbage til universitetet i Leyden den 27. august 1637 og blev indskrevet som Nicolaus Wind Nobilis Danus 23 år pol. stud. (denne gang passer alderen lidt bedre) og Georgius Taulovius Danus 32 år lit. stud. ⁷⁾ Niels Wind lader notere, at han er adelig. Niels Wind er hjemme på godset Grundet ved Vejle den 21. februar 1638.

Efter hjemkomsten blev Jørgen Berthelsen af Biskop Mikkelsen indsat som konrektor ved gymnasiet i Odense den 1. maj 1638 ¹⁷⁾ og året efter den 21. maj 1639 ⁹⁾ udnævnte Magister Jakob Fincke, Dekanen ved Københavns Universitet, Jørgen Berthelsen til Magister. Samme år den 7. juni 1639 blev han professor ethices et eloqventiæ (etik og latin) ved gymnasiet i Odense. Kancelliet skriver til Bispen i Fyen (Dr. Hans Mikkelsen) om at lade denne M. Jørgen Bertelsen, Konrektor i Odense Skole, indtræde i det Professorat, som nu er ledigt i Odense.¹⁰⁾ Biskoppen var på visitats på Lolland-Falster, så der er intet nævnt i hans dagbog før den 23. juli hvor der står at Mag. Jørgen Berthelsen holdt tiltrædelsestale i gymnasiets auditorium. Det var nok ikke indholdet af talen, men biskoppen skriver dagen efter: Claus Mule begyndte at blive dødelig syg i går, medens han lyttede til mag. Jørgens tale. Jeg besøgte ham sammen med dr. Schultz.

Flere mener, at biskop Hans Mikkelsen lige fra ungdomsårene havde været Jørgen Taulovs protege eller velynder, og biskoppen friede for ham til Karen Willumsdatter den 17. juli 1639 ¹⁷⁾. De blev trolovet den 7. august og gift den 3. november 1639 med en bryllupsfest, der varede mindst to dage ¹⁷⁾. Karen var enke efter Borgmester Jørgen Skriver og muligvis datter af tidligere borgmester Willum Rosenvinge. Karen havde arvet en have efter sin afdøde mand, og den søger Jørgen Taulov om at overtage, og det bliver anbefalet af Kancelliet ¹²⁾.

Lønnen for professoratet var et såkaldt ”Vicariat” fra Roskilde Dom Capitels gods, det bestod af godt 111 tønder hartkorn, men det mente Jørgen Taulov var for lidt, så han sendte en ansøgning til kongen, Christian IV i maj 1640 ⁶⁾, biskoppen var medunderskriver af bønskriftet ¹⁷⁾:

Eftersom Eders Kongl. Majestæt haver naadigst forordned til den fierde Professors Stipendium i Odense et Vicariat af Roeskilde Capitel, hvormed jeg Jörgen Bertelsön, min allernaadigste Herris underdanigste Tiener i Odense Gymnasio, ikke kand holde mit Huus den halve Part; Supplicerer derfor underdanigst til E.K.M. at han af Kongel. Munificentz og Omsorg for sine geistlige Tienere at underholde, vilde naadigst byde og befale residerende Canicher i Roskild Capitel at jeg efter Hans Kongel. Majestæts naadigst Forordning om Gymnasiis i den XX Artic. Maae nyde Obrionibus in præbendis saaog portionibus og andre Bonis communibus, ligesom en anden residerende Canonicus, efterdi jeg, for min Bestilling her, ikke kan der residere, og jeg udstaaer end og her Arbeyde in actibus Cathedralibus ligesom en anden der: Vilde og naadigst unde mig Afgivten, som her ydes paa Odense Gaard af 2 Sogne=Tiender, qvit og frie, og naar de, som Tienderne fæstede haver, ved Døden afgaar, jeg da dennem gandske maatte nyde.

Kongen sender ansøgningen videre til Roskilde den 28. maj 1640, men her falder den absolut ikke i god jord. Roskilde Capitel skriver en lang skrivelse til kongen om hvorfor de mener, at det absolut ikke kan lade sig gøre. Efter en indledning med de sædvanlige høfligheds fraser skriver de, kan vi deraf ingenlunde forstaae denne hans Begiering nogen Grund at have; Thi   , og så opremser man otte punkter som begrundelse for et afslag og senere yderligere fire punkter, det hele fylder mere end syv gange så meget som selve ansøgningen.

Det er svært at gennemskue hvad Jørgen Bertelsen får ud af det, men i Kancelliets brevbøger kan man under 30. december 1640 læse, Aabent Brev, hvorved M. Jørgen Bertelsen, Professor i Odense, faar Bevilling paa Livstid paa den første ledige Kronens Tiende i Odensegaards Len, han begærer, for rimeligt Fæste og sædvanlig Afgift. Lensmanden paa Odensegaard skal lade ham faa den.
Jeg ved ikke hvornår, der blev et tiende ledigt, men i april 1641 skriver Kancelliet, Aabent Brev om, at da M. Jurgen Bertelsen, Professor i Latinske Sprog i Gymnasiet i Odense, har anholdt om at faa forbedret sin Løn, idet der kun er tillagt ham 2 Læster Korn af Vicariatus Magnæ Imaginis i Roskilde Kapitel, hvoraf han ikke vel kan have sin Underholdning, bevilges der ham til Forbedring af hans Løn Vicariatus Altaris Ivonis i Roskilde Kapitel med alt tilliggende, brevet fortsætter med en anvisning på, hvorledes man skal skaffe midlerne til de som tidligere fik omtalte vicariat.
Den 9. marts 1641 skrev biskoppen i sin dagbog: Jeg skrev til den høje hr. kansler om forhøjelse af mag. Jørgen Bertelsens løn. Den gode professor havde åbenbart stadig pengeproblemer.
Jørgen Bertelsen bevarede tilknytningen til Wind familien, idet Christian Wind, en halvfætter til Niels Wind, boede hos ham i fem år, medens han gik på Odense Gymnasium. Christan Wind drog senere på en femårig dannelsesreje under ledelse af Hans Mule en fætter til Else Mule ¹⁾.
Karen Willumsdatter døde den 14. august 1651; ægteskabet var vist nok barnløst, og året efter, den 10. oktober 1652, blev Jørgen gift i Sct. Nicolaj kirke i Kolding med Margrethe, en datter af slotsskriveren på Koldinghus Jeremias Wulff, og hun blev min 8X tipoldemor. De fik tre børn, Bertel født den 2. september 1653, Anne Cathrine, som blev min 7X tipoldemor i 1654 og endelig Karen født i 1655. Margrethe Jeremiasdatter Wulff døde den 5. januar 1656, muligvis kort efter fødslen af datteren Karen.
Den 5. april 1657 giftede Jørgen sig med Karen Hansdatter Bruun, som var enke efter Professor Jens Winding og datter af borgmester Hans Bruun. Dette ægteskab var barnløst, og Karen Bruun døde den 26. november 1662.
To år efter giftede han sig med Else Mule, enke efter Købmand og Rådmand Herman Hahn. Der var heller ingen børn i dette ægteskab, men Else Mule havde 2 voksne børn, Susanne på 19 år og Jørgen på 17 år.
Stedsønnen Jørgen Hahn gik i stedfaderens fodspor idet, han blev ansat som adjunkt på gymnasiet, og den 11. maj 1673 blev han konrektor ⁶⁾. To år efter blev Jørgen Hahn gift med sin stedsøster Anne Cathrine og de blev mine 7X tipoldeforældre.
Efterhånden som Jørgen Taulov blev ældre, overtog Jørgen Hahn mere og mere af hans arbejde på gymnasiet og i 1678 overtog han professoratet.

Jørgen Bertelsen Taulov døde den 14. maj 1680 74 år gammel, og han havde tjent det offentlige i over 53 år, hvilket gjorde ham til ”Jubel lærer” ⁶⁾. Han blev begravet inde i St. Knuds kirke i det, der kaldes Rådmand Jørgen Hahnes begravelse. Gravstedet blev erhvervet af Jørgen Taulov eller hans svigersøn Jørgen Hahan i 1680, og benyttet af den sidstnævntes efterkommere ¹⁸⁾. Jørgen Taulov blev begravet med denne gravskrift, naturligvis på latin:

Margretæ hoc Saxum Jeremiæ contegit ossa Spiritus angelico cum grege lætus agit.
Namqve pie vixit, mortua & ipsa pie,
Anno MDCLVI. V Januarii.
Hoc Dormitorium sacrum sibi, conjugibus & Liberis
Fartum rectum ut manear, haud vili redemit pretio

Mag. GEORGIUS BARTHOLIN TAULOVIUS,

Ethic. Atqve  Eloqv. Prof. Publ. Qvi, superatis peregrinationum
Molestis & exantlatis officii laboribus in coelestem
Patriam evocarus Anno Christii MDCLXXX, Ætat. LXXV.
Junguntur rumolo TAULOVIUS & CATHARINA,
Qvos pietas & amor junxerat in thalamo,
Jungemur coelo, sanctorum sede recepti,
Audita Christii voce: Venite mei!
Expiravit Catharina Bruun Joh. F. d. XXVI Novembr. Anno Christi MDCLXII ætatis suæ LIV

Cantor H.P Mumme har i 1844 ¹⁸⁾ lavet denne oversættelse af den latinske gravskrift:

Denne Sten dækker Benene af Margrethe Jeremiasdatter; Aanden fryder sig hos Engleskare; thi hun levede i Gudsfrygt ligesom hun og døde Aar 1656, 5 Januar.
Til bestandig Vedligeholdelse af dette Sovested, indviet til Hvile for Mand, Hustruer og Børn, er betalt en ikke ubetydelig Sum af M. Jørgen Berthelsen Taulouw, Professor i Moral og Veltalenhed, som efterat have tilendebragt besværlige Reiser og baaren Embedets Byrder bortkaldtes til det himmelske Fædreland, Aar 1680 den 14 Mai i sin Alders 75de.
I Graven forenes Taulouw og hans Catharina, hvem Gudsfrygt og Kjærlighed havde forenet i Ægteskab. I Himlen forenes vi, optagne i de Forherligedes Bolig, naar Christi Røst lyder: Kommer hid I Velsignede!
Catharina Brun hensov den 26 Novbr. 1662 i sin Alders 54 Aar.

Gravskriften findes ikke mere, men den er bevaret i afskrift takket være Bircherod, som gjorde et stort arbejde med at afskrive og tegne alle de gamle gravsten m.m. i St. Knuds kirke.

Kilder:

      1)      Den Fyenske Geistligheds Historie af Jørgen Carstens Bloch, 1787'
2)      Efterretninger om Kjöbstaden Kolding af Jens Jörgen Fyhn, 1848
3)      Bidrag til Roskilde Domskoles Historie, andet hefte 1843
4)      Personal Historisk Tidsskrift 9. rk. bd. 5
5)      Kirkehistoriske Samlinger 3. rk. 5. bd.
6)      Danske, Norske og Islandske Jubel Lærere af Christoffer Giessing, 1779
7)      Personal Historisk Tidsskrift 1. rk. bd. 2
8)      Personal Historisk Tidsskrift 9. rk. bd. 1
9)      Personal Historisk Tidsskrift 1. rk. bd. 4
10)  Kancelliets brevbøger 7. juni 1639
11)  Dansk Biografisk Lexikon bind XIX
12)  Kancelliets brevbøger 19. januar 1640
13)  Personal Historisk Tidsskrift 8. rk. bd. 5
14)  Stambog: Caspar Johannis (Jesper Hansen) Nye kirkehist. Samlinger I-IV Kbh. 1857-73
15)  Vello Helk: Dansk-Norske studierejser fra reformationen til enevælden 1536-1660.
16)  Vello Helk: Dänishe Romreisen von der reformation bis zum Absolutismus (1536-1660)
17)  Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626 – 41 ved Anne Riising og Mogens Seidelin.
18) St. Knuds Kirke i Odense af H.P. Mumme 1844.

Jørgen Bertelsen Taulovs segl

Redigeret den 31.oktober 2011

Retur