Peder Christian Vistisen, født 19. september 1843, Lenes tyvagtige tipoldefar.
Lene Astrup  

 Han var søn af husmand og tømrer Wisti Nielsen og hustru Else Laursdatter.

Peder blev konfirmeret i april 1858, og da skrev præsten om ham, at han havde en rosværdig opførsel, hvilket dog skulle vise sig senere i livet at blive anderledes. Om han kom ud at tjene straks efter konfirmationen i 1858, eller han har gået til hånde derhjemme, ved jeg ikke, men til november samme år kom han til Lyby som tjenestekarl.
I lægdsrullen kan jeg se, at han blev overflyttet fra lægd 3, Grønning til lægd 7, Lyby. Her er han på tilgangslisten for 1859. Det fremgår også, at han havde en defekt venstre arm, så han fik ”udpas” i 1866, hvilket vil sige, at han blev hjemsendt uden at have aftjent nogen egentlig værnepligt.
Peder blev i Lyby i 4 år, men har muligvis skiftet plads en eller flere gange i den periode. Han vendte så derefter hjem til Grønning igen og blev her, så vidt jeg har kunnet opspore, til han som en ældre mand flyttede til Breum.

 Foråret 1873 blev han gift med Johanne Rasmussen fra Stouby uden for Breum, og senere på året fik de det første barn, Wisti. I 1876 blev Ane, min oldemor, født, og i 1878 og 1880 kom så Niels og Rasmus til. Den lille familie skulle således kunne leve af deres jord, hvis den defekte arm da ikke havde nedsat Peders mulighed for at have en normal beskæftigelse. Under alle omstændigheder havde de et boelssted, hvilket er en lille husmandsejendom med meget lidt jord.

 I slutningen af februar 1883 købte Peder en risbunke på en auktion på Eskjær gods. Dette ville han så afhente ikke længe efter, og til at hjælpe sig fik han fat i Christen Christensen, der også er født i Grønning, men var godt 10 år yngre end Peder. Peder havde lånt en vogn til at transportere træet hjem, og sendte Christen ind til gartneren for at anmelde træets afhentning.
Da Peder imidlertid kom i skoven efter træet,  mente han, at der ikke var den mængde, han havde købt og betalt, og så greb han til selvtægt! Sammen med Christen fældede de yderligere 5 træer, 2 kirsebærtræer og 3 asketræer, som de tilegnede sig ved at lægge dem øverst på læsset. Christen fik det ene af de afsavede træer, og Peder resten. Desværre for dem blev tyveriet opdaget, Peder og Christen kom i arresten den 3. marts, og der blev afholdt politiforhør den 7. marts, hvor begge de 2 kumpaner forklarede, hvad de mente var foregået, og  begge erkendte sig skyldige i tyveriet, selv om Christen Christensen senere mente, at han kun havde taget træet på Peder Vistisens opfordring, og at han var i god tro, da han hjalp med at afsave træerne. Da samme Christen havde et længere synderegister i forvejen, troede man ikke på ham. Træerne blev ansat til en pris af 5 kr., som den bestjålne godsejer Schütte rimeligt nok krævede erstatning for.

 Efter politiforhøret blev der herefter i Salling herreds Extraret berammet et møde på Skive rådhus til den 24. marts 1883. Den ordinære dommer var på udenlandsrejse, og derfor var Prokurator Pasbjerg constitueret i hans sted. Begge de to tiltalte var mødt op, og blev gjort bekendt med tiltalen, men da Stiftsamtets beskikkede forsvarer, Overretsprokurator Isaacsen ikke var mødt, blev mødet udsat til den 30. marts.
På det næste møde var de 2 tiltalte ikke mødt op; forsvareren havde 3 bilag, bl. a. en udskrift af Peders skudsmålsbog. Da de 2 tiltalte ikke var til stede blev sagen igen udsat efter at anklagerne havde henholdt sig til sin tidligere anklage på trods af forsvarerens bilag.

 Den 6. april blev der så endelig afsagt dom i sagen, og dommeren kom med følgende udredning:
Da begge har tilstået kan der ikke tages hensyn til Christen Christensens forklaring om, at han var i god tro. De vil derfor begge anses som gerningsmænd i henhold til det stjålne træ uden formildende omstændigheder.
Peder havde ikke tidligere været straffet, hvorimod den anden, Christen Christensen, under sin militær karriere har været straffet adskillige gange og i det hele taget havde haft en småkriminel løbebane.

 Dommen blev som følger:
Peder Christian Vistisen hensættes i fængsel 5 dage på vand og brød
Christen Christensen hensættes i fængsel 3 x 5 dage på vand og brød
Desuden skal de tilsammen udrede erstatning på 5 kroner til propritær Schütte på Eskjær, samt betale sagens omkostninger 15 kroner til anklageren og 10 kroner til forsvareren. Erstatningen skal udredes inden 15 dage.

       
Nederst på siden finder vi Peder Vistisen indført i Arrestbogen, og kan se, at han har været i stand til at betale beløbet på én gang.

 Denne dom betød, at Peder Vistisen kom til at sidde i Skive arrest fra 28. april til 3. maj 1883, og i delikventprotokollen kan man se, hvilke udgifter der udover erstatning og sagsomkostninger var påløbet og som skulle betales.

 Hvordan Peders liv formede sig de næste 20 år, ved jeg ikke med sikkerhed, men da han døde i november 1905, har præsten helt sikkert ment, at han kikkede lige dybt nok i flasken, for under bemærkninger har han skrevet ”alkoholisme”. Måske ikke det allerbedste gravmæle at få af sognets præst.

 Redigeret den 23. januar 2009