Børnedødeligheden.

Af Lene Astrup

At spædbarnsdødeligheden var stor, ses der mange eksempler på, når man ser i diverse kirkebøger. Særlig slemt var det som omtalt i en anden artikel for børn født uden for ægteskab. (Se artiklen om uægte børn).

Det skete dog også, at et ægtepar kunne få mange børn, der døde som spæde. Et eksempel herpå finder vi ved Karen Marie Larsens tipoldeforældre (Karen Marie blev kaldt Marie og i 1908 gift med Mikkel Bak).

Ægteparret Lars Jørgensen og Ane Kirstine Jensdatter blev gift i februar 1793, 2 uger efter at det første barn, født 30. december 1792, bliver fremstillet i kirken. Drengen dør imidlertid 2 måneder gammel. De får herefter en pige i februar 1794, Mariana, men hun dør 2 måneder gammel. Året efter får de igen en pige, Mariana, som bliver 5 måneder gammel. I begyndelsen af 1797 får de så endnu en dreng, Niels Christian, om ham ved jeg ikke så meget, for han er ikke at finde som konfirmeret i sognet, ej heller død. Han er heller ikke på folketællingslister efter 1801.

I 1799 får de så igen en pige, Mariane. Også denne pige dør, 3½ år gammel. Det vil sige, at de får 5 børn på 7 år, hvoraf de 3 dør som spæde, mens 1 lever i godt 3 år!

Endelig, i 1801, får de Anders, som vokser op og endnu lever ved folketællingen i 1845, hvor han har moderen Ane Kirstine Jensdatter på aftægt. Faderen døde i 1836. Anders er imidlertid ikke at finde ved folketællingen i 1850, men dette peger ikke entydigt på, at han er død, idet jeg ikke har været igennem alle de affotograferede folketællinger endnu.

Det næste barn Lars og Ane Kirstine får, endnu en Mariane fødes i juni 1803, og hun overlever, og det er hende, der fører os frem til Marie, min mormor. Der kan læses mere om Mariane i artiklen om skilsmisser.

Fra oktober 1806 og frem til juni 1813 får Lars og Ane Kirstine yderligere 6 børn, alle drenge, heraf et hold tvillinger. Tvillingerne dør 1 måned gammel, de øvrige børn bliver mellem 3 og 9 måneder, før de dør. Vi har altså her et ægtepar, der i årene 1792 – 1813 får 12 børn, hvoraf kun 3 overlever. Vi kan nu, 200 år efter, kun gisne om årsagen til de mange døde småbørn.

-        er et eller flere af børnene ligget ihjel af forældrene?

-        har de boet under ekstremt dårlige boligforhold – selv for den tid?

-        har moderen ikke haft nærende mælk nok på grund af fattigdom?

-        har en af forældrene været ud af svagelig familie?

Det får vi aldrig svar på, og dog: Levevilkårene har nok ikke været de bedste, men måske har man i Laurs Jørgensens familie haft tendens til at være svagelig. Problemet med mange døde børn har han sikkert kendt til fra sit hjem.

Man kan i hvert fald konstatere, at han havde flere søskende, de fleste døde som spæde. Det første barn forældrene får, Laurs, bliver for svagheds skyld hjemmedøbt og senere fremstillet i kirken 15. februar 1762. Han dør allerede efter kort tid, og begraves 7. marts samme år.
Året efter fødes Laurs Jørgensens, som bliver døbt 1. maj 1763 og dør i en alder af 73 år. 
Også det næste barn, Zidsel opnår at blive voksen. Hun fødes i 1765 og bliver hjemmedøbt for svagheds skyld, men bliver 10. november samme år fremstillet i kirken. Hun dør om sommeren 1828 og er da gift for 2. gang

Jørgen og Johanne får endnu en Laurs, som for svagheds skyld bliver hjemmedøbt, men fremstilles i kirken 4. søndag i Advent. Han dør imidlertid i kun 5 uger gammel og begraves midt i februar 1768
Parret får endnu en datter, Anne. Hun fødes foråret 1769 og bliver døbt den 9. april. Heller ikke hun bliver ret gammel, for allerede 2. juli samme år bliver hun begravet.
Nu går der 5 år før det næste barn fødes, nemlig en søn Laurs, der kommer i kirke lige før jul 1774. Heller ikke han bliver ret gammel, blot 3 uger, og begraves i begyndelsen af januar 1775.
Endnu en gang får Jørgen og Johanne et julebarn, datteren Anne, der døbes 26. december 1775. Hun er heller ikke for levedygtig, for hun bliver begravet den 14. januar 1776.

Det vil altså sige, at ud af parrets 7 børn dør de 5 af dem før de er ½ år gammel!

Også i 1900-tallet kan findes eksempler på stor spædbarnsdødelighed, bl.a. hos Jørns farmor, Laura Johanne, der fik 11 børn i perioden 1910 - 1926, men kun 6, der overlevede. Den sidste fødsel var et hold tvillinger, hvor kun den ene, Viggo, overlevede. Laura Johanne var svagelig (tuberkulose), og det kan være årsag til, at mange børn døde som spæde.

 Redigeret den 7. maj 2010