Ægteskab og skilsmisse:
Lene Astrup 

Jeg (og måske andre med mig) har hidtil haft den opfattelse, at når et par tidligere var blevet gift, så var det ”til døden Jer skiller”. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, så den opfattelse er blevet revideret under slægtsforskningen, for også for et par hundredeår siden kendte man til skilsmisser, kan jeg se. 

I løbet af 1700-tallet blev det praksis, at man kunne opnå kongelig bevilling til skilsmisse, hvis Danske Lov ikke gav muligheden. Skilsmisser var frem til 1797 en gejstlig handling, da vielsen var foregået i kirkens regi, men nu overgik det til et verdsligt anliggende, og det blev efterhånden praksis, at en forudgående separation gav ret til skilsmisse. Hvis skilsmissen derimod skete ved dom, skulle der først mægles.

Jeg blev opmærksom på dette forhold i forbindelse med at finde min tipoldemor, Helvig Larsens, forældre. Ved hendes dåb 4. august 1838 angives de at være gårdmand Lars (eller Laurs) Pedersen Tækker og hustru Mariane Larsdatter.

Det var disse, der gav hovedbrud, idet de ved folketællingen (FT) i 1834 ganske rigtigt var gift og havde 3 piger Inger Marie på 6, Ane Kirstine på 4 og lille Helvig på 2 år. De boede da i Elsted ved Snedsted på Thy.

En gang i løbet af 1835, efter det næste barn, Christians, fødsel i marts måned, flytter de til Tømmerby sogn. Det ses af afgangslisten for Snedsted, her er de opført som nr. 17 og 18 og står som gårdfolk, hvilket lyder sandsynligt, da han ved Christians fødsel er gårdmand. Ved FT i 1840 har forældrene fået yderligere en søn, Peder Christian, født i Langvad i Tømmerby sogn i 1838.

Nu kører ægteskabet af sporet
Hvad årsagen end er til, at der nu kommer en kurre på tråden, kan vi af gode grunde ikke vide. Årsagen til flytningen har det ikke været mig muligt at finde. Det kan være økonomien, der knirker, måske har det været en dårlig ide at flytte fra Thy til Vester Han herred for økonomien, eller de har måske ikke kunnet blive på gården i Aarup, måske er sammenholdet/kærligheden blegnet, for der begynder åbenbart at dukke problemer op i den lille familie, for 5 år senere ved FT 1845 ser det således ud:

Mariane Larsdatter, 41, enke, , Husmandsenke og daglejer, Hørsted,Thisted amt
Ane Kirstine Larsen, 15, ugift, , Hendes datter, Snedsted,Thisted amt
Helvig Larsen, 13, ugift, , Hendes datter, Snedsted,Thisted amt
Lars Pedersen Tækker, 47, enke, , Indsidder, lever af stenbrydning ved BULBJERG., Hillerslev,Thisted amt
Christen Larsen, 10, ugift, , Hans søn, Snedsted,Thisted amt
Peder Christian Larsen, 7, ugift, , Hans søn, Tømmerby,Thisted amt

De bor altså stadig i samme hus, men står begge anført som ”Enke” trods det, at ægtefællen stadig lever i bedste velgående – endda i samme hus. Vi ser, at hun går i dagleje, han lever af stenbrydning ved Bulbjerg.

Lars er indsidder, hvilket betyder, at han sidder til leje. Der er endnu en indsidder i huset, en mand med kone og 3 børn.

At de er opført som ”enke” kan efter sigende være fordi, det var temmelig flovt at være separeret og skilt, og derfor lød det bedre, at de kaldte sig ”enke”. Jeg troede, at skilsmissen skulle gå i orden på et tidspunkt mellem 1845 og 1850, da man kunne blive skilt efter 5 års separation, og det ser da også sådan ud ved den næste folketælling, hvor de begge er ”fraskilt”.

Jeg har dog endnu ikke, trods ihærdig søgen i Thisted amts papirer, fundet bevillingen inden for disse år. Det er der en god forklaring på, som kommer senere.

Ved FT i 1850 bor de ikke mere i samme hus og de står begge som fraskilte; hun bor alene sammen med de 2 yngste piger og den yngste dreng i Kjæret i Lild Sogn, og han er tjenestekarl hos en gårdmand i nabosognet, Tømmerby. Det må siges at være noget af en deroute for Lars fra selv at have haft gård 10 år tidligere og været gårdmand.

Den almindeligste årsag til skilsmisse var utroskab, men skilsmissen var betinget af, at anklagen var bevist, og den krænkede part uskyldig. En anden årsag kunne være, hvis den ene part var rejst væk for mere end 3 år siden, dog 7 år for mandens vedkommende, hvis han var draget i krig, og ikke kunne opspores, såkaldt desertation. Kønssygdomme og sindssyge var ikke skilsmissegrund.

Hvad sker der så?

Ja, de er imidlertid ikke blevet skilt endnu, selv om skriveren mener det ved folketællingerne; det ses af Marianes videre færden.

Mariane rejser den 6. maj 1856 til Tingstrup umiddelbart nord for Thisted, og den 15. maj får hun skilsmisse ved kongelig bevilling med tilladelse til at gifte sig igen. Denne ret udnytter hun allerede den 11. juli samme år, hvor hun gifter sig med Jacob Christensen Jensen, der er født i Hillerslev. De slår sig ned i Vesløs sogn, nabosogn til Lild og Tømmerby. I 1860 har de en plejedatter fra Thisted, Ane Marie Pedersdatter på 19 år. Det har ikke været muligt for mig at finde nogen familiemæssig tilknytning til denne plejedatter.

Mariane forbliver gift med Jacob Christensen og de bor stadig i Vesløs, da hun dør den 23. maj 1880, 77 år gammel.

Lars’s liv efter Mariane:

I 1850, hvor han er 53 år gammel er han tjenestekarl og bor alene i Tømmerby, og han har sikkert som normalt var været på kost hos gårdmanden, hvor han arbejdede.

I februar 1851 bliver datteren Ane Kirstine gift, og da bor han i Nørklit og er er forlover sammen med Axel de Lasson gift med en halvsøster til Helvigs kommende mand.

1½ år efter, da Helvigs bliver gift med den 40 år ældre Lars Hansen, er han ligeledes forlover som naturligt er for faderen, og Lars Tækker bor samme sted.

Her bor han også, da den ældste datter, Inger Marie bliver gift i december 1854.

Han dør 2. juni 1865 på Kjærup Holm i Lild Sogn hos den ældste søn, Christian, hvortil han var kommet nogle dage før, står der i kirkebogen. Om det var et besøg eller for at tage varigt ophold ved jeg ikke; det ses ikke af kilderne.

Om det er utroskab fra en af siderne, har det ikke hidtil været muligt at finde, men der er i hvert fald ingen af de 2, der har været rejst væk i længere tid. Efter min bedste overbevisning vil det ikke være muligt at finde årsagen, da man kun kan finde henvisningen til deres skilsmisse, vil årsagen aldrig blive opklaret, for netop deres sag mangler som den eneste i den pågældende årgang af Amtsarkivet, desværre. De er kun at finde i registret for det aktuelle år.

Redigeret 23. januar 2009