Peder Hjulmand i Neder Holluf

Om hans efterkommeres vej til Lolland og Falster

Af Jørn Christiansen

Min 5 gange tipoldefar Peder Hjulmand hed egentlig Peder Jensen, fordi hans far hed Jens. Som barn er han måske blevet kaldt Peder Jenses. Han er født i slutningen af seksten hundred tallet. Som voksen blev han Hjulmand i Neder Holluf syd for Odense, og så var det helt naturlig, at han blev kaldt Peder Hjulmand. Den 23. januar 1719 blev der udstedt et fæstebrev på et jordløst hus til ham, det var en fornyelse af et seks år gammelt fæste. Jeg har ikke fundet hans vielse, men da han får sit første barn Else i 1724 skriver præsten at hun er Peder Hjulmands barn. Han får to børn mere Anna og Zidzel. Ved Annas dåb i 1727 kalder præsten ham Peder Jensen Hjulmand og ved Zidzels  i 1730 hedder han Peder Jensen. Peder dør den 27. december 1750 og bliver begravet nytårs-dag, Præsten skriver at Peder Jensen Hjulmand i Neder Holluf er død, men han skriver desværre intet om hvor gammel Peder var da han døde.

Fraugde kirke som var familiens kirke i generationer, fotograferet i 2005.

Else er min 4 gange tipoldemor, hun blev gift i 1748 med Husmand Hans Rasmussen i Neder Holluf, de fik otte børn, det første Anna blev født i 1749, de øvrige var Rasmus født i 1753, Jens, min tre gange tipoldefar født i 1755, Hans født i 1759, Else Marie født i 1761, Christiane der blev født i 1764 døde som spæd og blev efterfulgt at en ny Christiane i 1769 og endelig Laurids der blev født i 1766. Det er bemærkelsesværdigt at kun et barn af så mange døde, men skæbnen indhentede et par af dem på en barsk måde efter at de blev voksne.

Rasmus Hansen voksede op og blev gårdmand og Anna blev gårdmandskone idet hun giftede sig med gårdmand Anders Jørgensen kaldet Anders Jørgen.

Det normale antal døde i Fraugde sogn i begyndelsen af 1780’erne var 18 – 19 pr. år, men i 1783 steg antallet til næsten det dobbelte, der døde 34. Rasmus får en søn Hans i begyndelsen af februar 1783, drengen dør 9 dage gammel og bliver begravet den 16 februar 1783. Jeg ved ikke hvem Rasmus var gift med, men præsten skriver ved hans søns dåb at Rasmus bor hjemme hos faderen Hans Rasmussen. Få måneder senere tager Rasmus sit eget liv og præsten skriver i kirkebogen: ”Første Søndag efter Trinitatis: den 22^de juni 1783 blev Gårdmand Rasmus Hansen i O. Holluf begravet som af urolighed i hovedet af den Graverende Sprinkel Syge hængte sig selv i sin Alders 31 Aar”. Dermed var familiens tragedie ikke slut, den næste indførsel i kirkebogen er fem uger efter og præsten skriver: ”Onsdagen den 30^de juli 1783 blev Moder og Datter begge begravet i en Grav. Moderen var Hans Rasmussens Hustru i N. Holluf i hendes Alders 63. Aar og Datteren var Anders Jørgen Gaardmands Koun i O. Holluf i hendes Alders 34. Aar og nogle Maaneder. Med Klokker og Tale over Graven”. Præsten skriver ikke hvad mor og datter døde af, men det var måske også Sprinkel syge (plettyfus) som Rasmus var blevet ”urolig” i hovedet af. Det ser ud som om Rasmus bliver begravet normalt på kirkegården, og ikke udenfor, som det ellers sommetider var praksis, for en der tog sit eget liv, men han var måske undskyldt af sin sygdom. Fire dage før Rasmus blev begravet var der et ægtepar, der blev begravet i samme grav.

Anna efterlod sig en søn på tre år og en datter på ni måneder, og som praksis var dengang må stakkels Anders hurtigt skaffe sig en ny kone til pasning af børnene. Han bliver trolovet med Margreta Catrina Hansdatter allerede den 30. august og de bliver viet den 19. september 1783 og de får en søn mere i 1785 og derefter yderligere fem børn.

Hans Rasmussen var 63 år da hans kone døde, og han flytter ind hos sønnen Jens Hansen, min 3 gange tipoldefar, som nu er husmand og skrædder i Neder Holluf. Jens er gift med Maren Hansdatter og de får ti børn mellem 1787 og 1807, de to sidstfødte børn dør som spæde. Midt i søskendeflokken bliver min tiptipoldemor Else Jensdatter født den 19 november 1792. Else bliver gift med Peder Rasmussen fra Strandby på Langeland den 16. november 1816. De slår sig i første omgang ned i Neder Holluf, hvor Peder betegnes som husmand ved deres første barn Rasmus Pedersens fødsel den 12. december 1817. De får et barn mere Hans den 20. december 1819, og da betegnes Peder som indsidder (dvs bor til leje). Hans dør kun én måned gammel. Familien har indtil nu ikke bevæget sig uden for de to landsbyer Over og Neder Holluf i Fraugde sogn, men nu rejser Peder og Else til Østerby i Fuglsbølle sogn på Langeland. Peder, min tiptipoldefars, familie har jeg ikke kunnet finde noget om, for præstegården i Tranekær brændte den 19. maj 1875 og Longelse Præstegård brændte den 6. december 1862 (Fuglsbølle sogn var dengang sammen med Longelse sogn) og de gamle kirkebøger fra før 1813 brændte med dem. Peder Rasmussen er husmand i Østerby, og han og Else får yderligere fire børn. De får en ny Hans i 1822, min tipoldemor Maren Pedersdatter kommer til den 27. januar 1825 og endelig i 1830 får de tvillingerne Jens og Anne Marie. På et tidspunkt mellem folketællingerne i 1840 og 1845 bryder familien op og rejser til Nysted på Lolland, sønnen Hans bliver dog på Langeland og kommer i lære som smed og Rasmus' skæbne kender jeg intet til. Ved folketællingen i 1845 for Nysted købstad er Peder Rasmussen registreret som avlsbruger og det er han stadig i 1850. Ved folketællingen 1855 er de på aftægt, på matrikel nr. 161 på Kongemarken hos datteren Anne Marie og svigersønnen Christen Madsen, muligvis der hvor de altid havde boet. Peder døde den 24. januar 1858 og ved folketællingen i 1860 boede Else stadig hos Anne Marie og Christen. Else dør den 26 februar 1870, 77 år gammel, præsten har noteret at hun er død af alderdom.

Min tipoldemor Maren Pedersdatter er i 1845 tjenestepige hos bager Niels Mogensen på Algaden 39 i Nysted. Hun bliver i 1846 gift med Peder Hansen der er Handskemager og Feldbereder, han er søn af Daglejer Hans Peter Jørgensen der døde i 1845 og Maren Madsdatter der boede i Søndergade 8. Peder Hansen var udlært som skomager hos Ludvig Thorsen i Nakskov, men da han rejser til København den 25 marts 1843 kalder han sig handskemager svend. Måske rejser han til København for at lære handskemager faget. Efter de blev gift, flyttede de til Øster Ulslev, og Peders mor Maren Madsdatter flyttede ind hos dem til hun døde i 1852.

Adelgade 39 i 1885, da der var købmandsforretning på stedet (foto Nysted lokalarkiv).

De fik deres første barn Hans Peder den 7. december 1849 i Øster Ulslev, og min oldefar Jens Ernst Hansen bliver født den 15. november 1851.  Den første Hans Peder dør og det tredje barn som bliver født i 1853 bliver også døbt Hans Peder, og da er de flyttet tilbage til Peders barndomshjem i Søndergade 8 i Nysted hvor også det fjerde barn Else Amalie bliver født i 1856, men de bliver der ikke længe. De bor igen i Øster Ulslev ved det sidste barn Carl Christians fødsel i 1858. Alle børnene får familienavnet Hansen.

Jens Ernst Hansen vokser op og bliver husmand i Øster Ulslev, han bliver den 25. maj 1874 gift med Karen Klausdatter. De får deres første barn Hans Jørgen den 6. november 1874 og to år senere bliver Anna født. Ved folketællingen i 1890 bor de og deres fem børn sammen med Karens forældre Claus Pedersen og Johanne Madsdatter, de to ældste børn er ude at tjene. De får i alt ti børn og min morfar Frederik Martin Anton Jensen bliver født midt i flokken, den 18. november 1885. Alle børnene får efternavnet Jensen, selvom de efter loven burde have heddet Hansen. Frederik Martin vokser op og bliver karl på skiftende gårde i Kettinge og Thoreby, han forelsker sig i en af de små mørkøjede roepiger, Anna Niziul fra Polen, og de får deres første barn Sofie den 12 januar 1915. Barnet er født uden for ægteskab og er derfor ikke dansk statsborger, og bliver det heller ikke. Sognerådet i Toreby ansøger Amtet om "Fødehjemstedsret", men det bliver afslået, se ansøgningen her. Sofie bliver sat i pleje, men dør kun elleve måneder gammel.

 
Frederik Anton med to børn på Klodskovgård, måske ejerens børn.

 I 1916 er Peder Hjulmands efterkommer kommet til Falster, Frederik Martin er blevet gift med Anna, og de får arbejde på Klodskovgård, Frederik Martin som staldkarl og Anna formodentlig som malkepige. De får et dødfødt barn i 1916 medens de bor på Klodskovgård, men da min mor bliver født den 11. maj 1920 er de flyttet tilbage til Lolland, hun bliver født i Vantore. Mor blev døbt Stanislawa Jensen, men hun er aldrig blevet kaldt andet end Laura, og det står der også på hendes gravsten..

Christiansminde, Anna og Frederik Anton boede i fodermesterboligen, måske den enlige bygning til venstre.

I 1924 får Frederik Martin arbejde som fodermester på gården Christiansminde mellem Frejlev og Kettinge, der blev han til han døde kun fire år senere. Han faldt død om ude på marken under forsøg på at indfange en ko, han er formentlig død af hjertestop. Se politiets rapport om ulykken her. Anna og Laura rejste til Hullebæk på Falster, hvor Anna fik arbejde på en gård.

Huset i Hullebæk hvor Anna og Laura boede.
Huset er udvidet med de to vinduer til venstre efter at de boede der, og det blev revet for få år siden.

 Da mor blev voksen fik hun arbejde som tjenestepige hos slagter Rasmussen i Østergade i Nykøbing, her forelskede hun sig i en af de andre ansatte Robert Martin Christiansen. De blev gift og flyttede til Gedser, hvor jeg blev født den 12 januar 1944.

Det er Laura med det prikkede forklæde, og Robert står yderst til højre

Peder JenSøns signatur, han kunne som de fleste 
dengang ikke skrive, så det blev kun til initialerne P.I.S. 
og så har præsten eller degnen skrevet resten.

Sidst redigeret 30. oktober 2011